Med næsten 500 katalognumre af tilmeldte dyr og med mere end en fordobling af antallet af malkekvæg tegner Danmarks indendørsdyrskue Kimbrerskuet i Messecenter Vesthimmerland, Aars til at blive et jysk tilløbsstykke.

Det glæder arrangørerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har alle fire danske malkekvægsracer i stalden til Kimbrerskuet, siger direktør for Messecenter Vesthimmerland, Nicolaj Holm, der samtidig tilføjer, at Dansk Holstein med omkring 70 katalognumre er den race, der møder stærkest op.

Alle fire malkekvægsracer er repræsenteret til Kimbrerskuet, og der er desuden en pæn vækst i antallet af tilmeldte malkekvæg.

- Efter flere års tilbagegang inden for malkekvæg, er jeg meget glad for, at vi i år har en fordobling på antal tilmeldte malkekvæg.

Kimbrerskuet finder sted den 3.-4. oktober, og de fremmødte kan ikke bare opleve kvæg, men også flere heste og får - kkke kun i antal, men også i racer.

Og når det gælder besøgstallet, har man de positive briller på i Messecenteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Messecenter Vesthimmerland har vi foreløbigt noteret en stor fremgang af besøgende til vores forskellige arrangementer i 2014. Det er en meget positiv tendens, som jeg forventer også vil smitte af på Kimbrerskuet, siger Nicolaj Holm.

Udover dyr viser flere udstillere deres maskiner frem.

Ifølge Marianne Poulsen, projektleder på maskinudstillingen, kan årets Kimbrerskue mønstre flere udstillere end i 2013.

- Vi havde mange udstillere sidste, men vi har flere i år.