Hos HiSpec er de stolte over at kunne præsentere et nyt produkt på det danske marked.

Der er ikke tale om en ny, stor maskine i denne omgang, men et stykke måleværktøj, som monteres på en læssemaskines skovl og derefter kan måle mængden af tørstof i foder i hver enkelt skovlfuld.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med måleværktøjet kan du følge den mængde tørstof, du hælder i din fodetblanding, skovlfuld for skovlfuld.,

Erik Dahl, indehaver, HiSpec

Måleapparatet er fra Dinamica Generale, og går under navnet Dinamica Generale Precision Feeding System. Systemet har været på det italienske, amerkanske, canadiske og flere andre markeder i cirka 12 år, men det er først nu, det bliver lanceret på det danske marked.Det glæder indehaver Erik Dahl fra HiSpec at kunne præsentere måleapparatet på det danske marked.

- Det er primært et tilbud til mælkeproducenten, som gerne vil optimere sit foder helt ud. Med måleværktøjet kan du følge den mængde tørstof, du hælder i din fodetblanding, skovlfuld for skovlfuld. Og på den måde kan du hele tiden sikre, at der er den rigtige mængde tørstof i din foderblanding, siger Erik Dahl fra HiSpec Danmark, som importerer måleapparatet, som kan monteres på alle læssere.

Måleapparatet fra Dinamica Generale laver en komplet NIR-analyse af foderet og sender data retur til landmandens computer, som derefter kan regne ud, hvor meget ekstra foder, der skal tilføres foderblandingen for at opnå det helt rigtige mix. Efter hver enkelt skovlfuld foder justeres den mængde, landmanden skal tilføre for at få den rette mængde tørstof i foderblandingen. På den måde kan landmanden tage endnu et skridt mod et mere ensartet foder, og dermed et mere ensartet udbytte i den anden ende.

- Jeg ser sådan på det, at det er det naturlige næste skridt for den landmand, som vil være endnu mere præcis med sit foder. Den landmand, som i forvejen går op i at servere ordentligt grovfoder i høj kvalitet og som har investeret i en god foderblander, et ordentligt vejesystem og som samtidig går op i at maksimere de sidste procenter, siger Erik Dahl.