Modellen fra den Italienske producent adskiller sig fra den traditionelle Seko Samurai-blander ved at den er en ekstra kraftig og slidstærk fuldfoderblander, som også blander mere aggressivt. Det skriver Stenderup i en pressemeddelelse.

Der er ekstra tyk bund, kraftig gearkasse samt større og længere modskær for hurtigere neddeling af foderet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden er blanderen udstyret med 2-trins reduktionsgear, magneter ved hver låge, automatisk kædesmører, kædestrammer, bakkamera og Cowconnect managementsystem.

Effektiv blander

Tom Scholtens har nu kørt med den ny blander i nogle måneder og han kan tydeligt mærke at den er effektiv og laver en god blanding.

På gården er der 280 malkende Holstein køer som giver 12.800 kg EKM/ årsko leveret.

For ham er det vigtigt, at køerne altid har foder tilgængeligt, og at alle køer får samme ration. Derfor er det yderst vigtigt, at det ikke er muligt at sortere i foderet.

Herved tilbydes både den stærke og svage ko præcis samme ration ved foderbordet. Det giver desuden ro i stalden, at der ikke skal kæmpes om det attraktive foder. De højtlydende er stadig højtydende, og dem med lidt lavere ydelse er kommet op i niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specifikke krav

Der tilsættes 14 liter vand pr. ko samtidig med, at roerne afgiver så meget væske at mineraler og kraftfoder klæbes til de resterende fodermidler. Herudover består blandingen af græs og majsensilage.

Tom Scholtens havde nogle helt specifikke krav til den ny fuldfoderblander, som skulle:

- Kunne neddele foderet hurtigt og effektivt

- Blande alle fodermidler så det ikke er muligt at sortere.

- Håndtere roer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Læsse af i begge sider.

- Komme ind i den lave ungdyrstald.

- Aflæsse helt ind til foderbordet.

- Være udstyret med magnet.

- Kunne tømmes helt for restfoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kobles på CowConnect management-system.

- Blanderen skulle være let at vedligeholde.

40 minutter

- Jeg bruger 40 minutter på at lave et læs på 10 ton til køerne, siger Tom Scholtens og fortsætter:

- Og cirka fem minutter på at fodre ud, så det er ikke fordi at det går meget hurtigere i forhold til min gamle blander, til gengæld er blandingen meget mere homogen og fodermidlerne finere neddelt. Især kan jeg se det på roerne, som min gamle blander ikke ret godt kunne håndtere. Jeg kunne godt at have brugt en større blander, så jeg kunne nøjes med at lave et læs til køerne, men jeg har en ungdyrstald, hvor en større blander ikke kan gå ind. Her i sommervarmen er det dog godt nok med to læs, og jeg behøver ikke tilsætte syre i kofoderet når jeg blander to gange, siger Tom Scholtens.