Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mælkeprisen skal ramme tre kroner

Af Mads Blenker - 19. apr. 2017 KL. 15:43

  • ww246675_1
  • ww246675_2

Ikke nok med at en stigning er på vej for mælkeprisen - svineprisen skal også over 12 kroner, mener Svend Jørgen Jensen, stifter af Demetra.

Når vi her på Maskinbladet skriver om Danish Crowns svinenoteringer eller Arlas mælkepris for den kommende tid, er der mange, der venter i spænding på, hvilken pris man vil få, for de varer, man producerer. Økonomien i landbruget er som bekendt presset, og selv små udsving på afregningspriserne kan derfor få store konsekvenser i erhvervet. Men selvom den enkelte primærlandmand ikke har de store muligheder for direkte at påvirke priserne, er det stadig et område, som er værd at beskæftige sig med - udsvingene i priserne er nemlig ikke så tilfældige og utilregnelige, som de kan virke.

- I min verden hænger de danske afregningspriser sammen med afregningspriserne på verdensplan, og disse priser udvikler sig med cykliske tendenser, siger Svend Jørgen Jensen, stifter af Demetra, der rådgiver landbrug og andre virksomheder på baggrund af analyser af markedet og konjunkturudviklingen.

citat startcitat start

- Jeg vurderer, at mælkeprisen skal op på tre kroner pr. kg i år, men prisen vil dykke igen i 2018, siger han.

Svend Jørgen Jensen, chefstrateg, Demetra

citat slutcitat slut

Når Svend Jørgen Jensen taler om cykliske tendenser for afregningspriserne, så betyder det, at priserne udvikler sig i et mønster, der gentager sig efter en given periode. Hvis man eksempelvis tegnede en graf over udviklingen i de danske mælkepriser, vil man ifølge Svend Jørgen Jensen kunne se et mønster i udviklingen, der gentager sig selv i intervaller på 40 måneder, og det er der en ganske simpel grund til:

- Det handler i bund og grund om udbud og efterspørgsel og ligevægt i markedet. Når priserne er høje, vil flere udvide produktionen, men så bliver markedet hurtigt mættet, hvorefter varerne bliver ophobet på lagrene. Samtidig vil færre også have muligheden for at købe varerne, når priserne er høje. Det sender efterspørgslen - og dermed også priserne - i bund. Når priserne er lave, vil flere igen have mulighed for at købe varerne, og så starter den samme cyklus forfra, forklarer Svend Jørgen Jensen.

Brug tiden

Hvis man som dansk landmand skeler til konjunkturudviklingen, er der altså en mulighed for at være på forkant med udviklingen i priserne, og på den måde kan man bedre fremtidssikre sin bedrift.

- Jeg har brugt mere end 30 år af mit liv på at studere konjunkturer og disse udviklinger, og det er først i de seneste år, at jeg er begyndt at have et overblik og kunne se sammenhængene. Alligevel mener jeg, at det er bedre for landmænd at bruge én time om aftenen på at studere disse ting end eksempelvis at se Hvem Vil Være Millionær, siger Svend Jørgen Jensen og fortsætter:

- Den, der ved mest, vinder oftest. Jo mere du ved, jo vanskeligere bliver det at træffe beslutninger, men det bliver også mere sandsynligt, at man træffer de rigtige beslutninger.

Det giver sig selv, at det er afgørende at træffe rigtige økonomiske beslutninger, men Svend Jørgen Jensen påpeger, hvorfor det er vigtigt, at landmanden selv tilegner sig så meget viden som muligt.

- Man skal huske, at en bank er en salgsafdeling, og det nytter ikke at sidde alene og uforberedt i banken, for så har man ikke en jordisk chance, siger han og fortsætter:

- Mange landmænd har brændt fingrene på eksempelvis renteswap, og jeg tror ikke på, at landmændene forstod det produkt, de købte dengang. Derfor er mit råd, at man skal gå hjem og forklare renteswap - eller hvilket instrument man nu overvejer - til sin kone. Kan man ikke det, så skal man droppe ideen.

Se på din risiko

Med sin kombination af teknisk og fundamental analyse og inspirationen fra de gamle konjunktur-mestre har Svend Jørgen Jensen flere gange tidligere været i stand til at forudse markante ændringer i markedet.

- Jeg var en af få, der forudsagde, at markedet skulle langt ned i 2007, men der var ikke mange, der troede på det. Bankfolk forudser aldrig en recession, for det føles ikke rart for dem, forklarer Svend Jørgen Jensen.

Det er altså ikke en fremmed situation for den godkendte fondsmægler at skille sig markant ud fra den konventionelle opfattelse, og det er en tilgang, som han også anbefaler til danske landmænd.

- Når man bliver opmærksom på de cykliske tendenser, vil man have muligheden for at agere kontracyklisk, hvilket er meget fornuftigt, siger Svend Jørgen Jensen og fortsætter:

- Mange banker og landmænd vil udvide produktionen, når priserne er høje, men det er grundlæggende forkert. Når man forstår de cykliske tendenser, ved man, at risikoen for en nedgang er størst, når vi er længst fra ligevægt i markedet - altså når priserne er høje. Det kloge at gøre, når priserne er høje, er at konsolidere virksomheden og bygge en buffer, man kan trække på, når konjunkturerne ændrer sig.

Hvis man ønsker at udvide produktionen, bør det altså ske, når priserne er lave.

- Hvis man har konsolideret virksomheden i gode tider, giver man sig selv muligheden for at agere på forkant. Udvider man produktionen, mens priserne er lave, får man glæde af den ekstra produktion under hele det kommende opsving. Hvis man udvider på det forkerte tidspunkt, kan det koste gården. Det er altså mens priserne er nede, at risikoen i landbruget mindst - både for banker og landmænd, forklarer Svend Jørgen Jensen.

Globale sammenhænge

Et af de steder, hvor afregningsprisernes cykliske tendenser kommer tydeligst til udtryk er på mælkeprisen.

- Det er vigtigt at vide, at der er en sammenhæng mellem GDT-auktionen i New Zealand, der er verdens største, og de danske mælkepriser. New Zealand er så stor en spiller, at de har betydning for verdensmarkedet, og derfor kan udviklingen på GDT-prisen observeres i Danmark kort tid efter, siger chefstrategen.

Når man ser på udviklingen i mælkeprisen, er det vigtigt at notere sig, at prisen udvikler sig både på kort, mellemlang og lang sigt.

- På kort sigt er der sæsonudsving i mælkeprisen, og vi ved, at prisen bunder ud i juni, mens den er højest i december. På mellemlang sigt kan vi som nævnt se, at mælkeprisens cykler gentager sig selv efter 40 måneder, forklarer Svend Jørgen Jensen.

Baseret på en kombination af historiske data, prisudviklingen på mælk og den globale lagerbeholdning af mælk er chefstrategen også klar med en forudsigelse til de danske mælkeproducenter.

- Jeg vurderer, at mælkeprisen skal op på tre kroner pr. kg i år, men prisen vil dykke igen i 2018, siger han.

12 kroner

For nylig kunne Danish Crown fortælle, at svineprisen røg over 11 kroner pr. kg. for første gang i tre år, men priserne er slet ikke færdige med at stige, lyder det fra Svend Jørgen Jensen.

- Jeg tror, at hvedeprisen er på vej op. Vi har set, at lagrene er steget i to år, og svineprisen vil følge med, når hvedeprisen stiger. Jeg tror på, at svineprisen kan nå op på 12 kroner pr. kg. i år.

Også på svineprisen er der et udenlandsk marked, hvor udviklingen påvirker den danske prisudvikling.

- Hvis vi ser på den tyske svinepris og trækker 1,25 fra, så er den sammenlignelig med den danske, så det er klogt at holde et øje på det tyske marked, forklarer Svend Jørgen Jensen, der altså understreger vigtigheden af, at de danske landmænd tager ejerskab på deres position i markedet og forsøger at forstå det komplicerede økonomiske stof.

- Man kan selvfølgelig have god sparring med bankfolk og rådgivere, men det er op til landmanden at prøve at forstå disse sammenhænge. Det handler om at forstå sit eget marked, og man går konkurs, hvis man ikke forstår det.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame