Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Maden bliver reddet i 12 lande

Af MAN - 12. jul. 2019 KL. 08:15

Madspildsprojektet To Good To Go startede med at fem unge fyre fik en god idé, og i januar 2016 var madspildsappen Too Good To Go realiseret. I dag er 12 europæiske lande med på ideen.

Det hele startede på en buffetrestaurant i København. Fem unge fyre fik en god idé, og i januar 2016 var madspildsappen Too Good To Go realiseret. Året efter kom Mette Lykke til med ét primært sigte: Ekspansion. Og så gik det stærkt. Medarbejderstaben voksede fra 20 til nu 350 medarbejdere, og Too Good To Go har netop lanceret madspildsappen i Warszawa i Polen og er dermed til stede i 12 europæiske lande. Ud over Danmark og Polen kan der reddes overskudsmad i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Polen, Spanien, Schweiz, Holland og Storbritannien, skriver Too Good To Go i en pressemeddelelse.

Og ifølge Mette Lykke er det kun begyndelsen:

- Vi har store ambitioner på Europas vegne, når det kommer til bekæmpelse af madspild. Vi er glade for, at vi nu også er repræsenterede i Østeuropa, og vi er lige på trapperne med lancering i Østrig. Herefter kommer turen til Portugal. Madspild er et universelt problem, og det ser ud til, at vores løsning fungerer godt på tværs af landegrænser. I hvert fald går det godt i alle de lande, vi er til stede i, siger Mette Lykke.

89 millioner ton mad

Madspild er et kæmpe problem i Europa. 89 millioner ton mad ryger direkte i de europæiske skraldespande hvert år. Det svarer til 179 kg. pr. indbygger om året. Og nogle lande er værre end andre. Polen, hvor Too Good To Go netop har lanceret, er et af de lande, der ligger højest på listen med 235 kg. madspild årligt pr. indbygger.

Derfor er en indsats tvingende nødvendig, og derfor har Too Good To Go travlt med lanceringerne. I de nu 12 lande er der på nuværende tidspunkt blevet reddet 17 millioner måltider. Det er over 42.000 ton sparet CO2, hvilket svarer til at køre en almindelig personbil i 147 år.

I Danmark har de knap 1,5 millioner danskere reddet over 3,5 millioner måltider og dermed sparet over 9.000 tusind ton CO2.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame