Der er stor forskel på vurderingen af de to Venstrepolitikere, som nu forlader regeringen.

Søren Pind karakteriseres som meget markant, og han stjæler næsten mediebilledet i forbindelse med nyheden om de to politikeres afgang som ministre. Mange politiske kolleger kommenterer hans afgang og giver ham positive ord med på vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen er der derimod mere stilhed omkring.

Han ønskede tirsdag aften heller ikke at kommentere sin afgang, hvorimod Søren Pind gav interviews om sin afgang.

Faldet igennem

Mogensen og Kristiansen på TV2 News konkluderede blandt andet, at Esben Lunde Larsen håndværksmæssigt ikke vil blive husket som en stor operatør.

- Det får ikke stor betydning, at han stopper, for han har allerede fået frataget fiskeriet, og der er kun småting tilbage, sagde de og tilføjede, at han er faldet fuldstændigt igennem og har kun påført regeringen problemer.

- Han har haft det hårdt, vurderer de.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statsministeren takker

Til gengæld er der ros og tak fra statsministeren til begge:

- Søren Pind og Esben Lunde Larsen har igennem mange år ydet en flot indsats i Folketinget, regeringen og Venstre. De har arbejdet hårdt for vores land, og det skylder jeg dem en stor tak for.

De udtræder nu begge af regeringen, og i lyset heraf går jeg til Dronningen i morgen for at foretage justeringer i regeringens sammensætning.