Ifølge tørrevirksomheden Alfax er der en stabil kreds af avlere, som dyrker lucerne, men det er en afgrøde, som mange planteavlere kunne have fornøjelse af i sædskiftet, fordi afgrøden er meget velegnet som vekselafgrøde.
- Jeg plejer at sige, at lucerne kombinerer fordelene fra både ærter og raps som vekselafgrøde. Ærterne er gode til kvælstoffiksering, og raps har pælerod, der giver en god jordstruktur. Lucerne klarer begge opgaver, siger cand. agro. Jakob Skodborg Jensen, der er konsulent hos Alfax.
Han mener, at der skal en vekselafgrøde til i et sædskifte, for hvis man dyrker hvede efter hvede i mange år, avler man ikke så meget, som mange tror.
- Og før eller siden løber man ind i goldfodsyge, og så får man et hak i tuden, for hvede er en dyr afgrøde, hvis den svigter, siger han.
- Vi plejer at sige, at lucernen ikke kan konkurrere med 10-12 ton hvede pr. hektar. Men vi er et godt alternativ de steder, hvor der dyrkes syv til 10 ton, siger han.
- Vores erfaring er, at folk gladeligt fortæller, at de avler 10 ton hvede, men ifølge landboforeningernes opgørelser avles der typisk kun otte-ni ton. De høje udbytter er som regel i førsteårshvede, og det er førsteårsudbytterne, folk hæfter sig ved og husker, mener Jakob Skodborg Jensen.
- I virkeligheden skal en del af dækningsbidraget fra førsteårshvede derfor lægges over på forfrugten, mener han.
Raps er uinteressant
Raps er ifølge Jakob Skodborg Jensen interessant rent sædskiftemæssigt.
- Men raps er økonomisk totalt uinteressant som vekselafgrøde, fordi man ikke avler de fire ton, som rapsen har potentiale til. De færreste avler mere end 3.200 kg pr. hektar, siger Jakob Skodborg Jensen.
Han tilføjer, at der er endnu et økonomisk minus ved raps på grund af problemer med jordlopper i afgrøden, som derfor skal sprøjtes. Jordlopperne kom til Danmark for en halv snes år siden og har siden spredt sig til hele landet. Også snegle og andre skadedyr skal bekæmpes for at sikre et godt udbytte.
- Raps er dermed en dyr afgrøde at holde i orden, og dækningsbidraget for raps er ikke godt - for vårraps er det helt skidt, siger Jakob Skodborg Jensen.
Lucerne passer sig selv
Lucerne er derimod en afgrøde, som stort set passer sig selv.
- Input er lille, og omkostningerne er lave ved at dyrke lucerne. Når afgrøden er sået, skal den have en gang PK-gødning. Der er sjældent behov for at sprøjte lucerne, og kemiforbruget er derfor minimalt, siger Jakob Skodborg Jensen.
- I et sædskifte er der faktisk aldrig problemer med lucerne, fastslår han.
Ifølge Jakob Skodborg Jensen kan flere år med lucerne på samme mark dog føre til mindre problemer med etårigt rapgræs, men skadedyr er nærmest et helt ukendt fænomen. Kun efter ærter, kan der tænkes at opstå et mindre problem med stribet bladrandbille.
- Men jeg har i de seneste otte år kun set en enkelt lucernemark med angreb af stribet bladrandbille, som tiltrækkes af ærterne, siger han.
Jakob Skodborg Jensen mener, at lucerne er velegnet til økologiske sædskifter netop på grund af de næsten ukendte ukrudts- og skadedyrsproblemer.
Krav til jorden
Lucerne kræver et højt reaktionstal og, at marken ikke er vandlidende, for så drukner lucernen.
- Tidligere mente man, at lucernen hørte til på de bedre jorde, men vi ser også god lucerne i Vestjylland, siger Jakob Skodborg Jensen.
Han siger, at når lucerne i tørkeperioder kan se ud, som om den sover, så bruger planten blot kraft på at sætte rødder ned efter vand.
- Lucernen har den fordel, at den gror non-stop frem til oktober, hvor vi ofte ser, at græsset har en pause i væksten midt på sommeren.
Økologisk kraftfoder
Mange lucerneavlere dyrker lucernen på kontrakt, men der er også landmænd, som får løntørret deres lucerne.
Den høstede afgrøde leveres tilbage som lucernepiller, der blandt andet bruges som økologisk kraftfoder. Prisen ligger ifølge Jakob Skodborg Jensen 50 øre under prisen for det økologiske kraftfoder.
- Vi har godt fat i det økologiske marked. Cirka 20 procent af kunderne er økologer, siger Carsten Vesthammer.
Han tilføjer, at en del lucerneprodukter også afsættes på verdensmarkedet.
- Hvis de store landes høst kikser, ved de godt, hvor de kan henvende sig, siger Carsten Vesthammer og nævner, at en del af produktionen går til lande som Japan og Sydamerika.
Foder til kvæg og svin
Lucernen høstes normalt tre gange til tørring, men fire gange til ensilering.
Til ensilering er lucerne dog vanskelig at styre, fordi indholdet af sukker er meget lavt. Men mange vælger at samensilere lucernen med andre afgrøder.
Lucerneprodukter anvendes ikke kun af økologer. Også i mange konventionelle kraftfoderblandinger indgår fem-syv procent lucernepiller.
- Behovet for lucerneproduktion burde stige, for i kombination med majsensilage er lucernepiller et fantastisk foder, siger Jakob Skodborg Jensen.
- Også Lucernehø er et godt foder rent energimæssigt, siger han.
Ifølge Jakob Skodborg Jensen er der også svineproducenter, der anvende lucernepiller. Men til slagtesvinene må lucernepillerne kun udgøre cirka to procent af blandingen, mens søerne kan få op til 20 procent.
- Lucernen indeholder blandt andet lysin, som er vigtigt for svinene, men som de har svært ved at optage i syntetisk form. Erfaringen er, at søerne og slagtesvinene bliver mere rolige, når de fodres med lucernepiller, siger Jakob Skodborg Jensen.
Alfax producerer tre kvaliteter lucernepiller og har også udviklet lucernecobs, der er 20 millimeter piller med mere struktur end i de traditionelle lucernepiller, men ikke så meget struktur som i høet.
Sporbar og energirigtig
Afgrøden fra hver enkelt producent tørres separat, hvilket betyder, at lucernepillerne lever op til tidens skærpede krav til sporbarhed fra marken og den enkelte avler.
Alfax tørrer med to linjer og har kapacitet til at tørre afgrøden fra mellem én og fem avlere i døgnet.
Energimæssigt mener Carsten Vesthammer ikke, at der er problemer med at kunsttørre lucerne.
- Vi bruger CO2-neutralt biobrændsel i form af korn- og frø-afrens og lignende affaldsprodukter. Dermed kan man sige, at vi driver verdens grønneste tørreri, siger Carsten Vesthammer.
En sidegevinst er, at Alfax nu også leverer fjernvarme som et biprodukt. Desuden skal dampen fra produktionen indvindes og udnyttes.
- Vi har ikke noget, der hedder overskudsvarme. Det er kun noget, der opstår, hvis man ikke har styr på virksomheden, fastslår Carsten Vesthammer.
Fjernvarmeproduktionen fra Alfax svarer til 1.500 parcelhuses forbrug i det halve år, som tørringssæsonen strækker sig over.
Udlæg af lucerne
Det typiske forløb hos Alfax i et forhold til en lucerneavler er, at en landmand ringer og er interesseret. Derefter tager Jakob Skodborg Jensen ud til landmanden og fortæller om mulighederne. Efter et par dages betænkningstid skrives en kontrakt, og derefter udlægges lucerne i korn eller ærter eller som helsæd. Ærter og helsæden høstes tidligere end korn til modenhed. Det giver længere tid for lucernen til at blive klar til overvintringen, og der kan endda i nogle tilfælde tages et enkelt slet om efteråret.
Ærter er ifølge Alfax den mest optimale afgrøde til udlæg af lucerne, da begge planter er kvælstoffikserende og derfor ikke spiser kvælstof fra hinanden.
I kornudlæg skal halmen typisk bjerges, og det skal ofte vendes for at blive tørt. Det giver en del kørsel og følgelig også en del skader i lucerneudlægget, som ikke tåler alverden i den retning.
Kontrakten mellem Alfax og landmanden dækker de to efterfølgende år. Afgrøden vurderes dog fra år til år, og kan eventuelt ligge tre eller fire år.
- Jo bedre marker, jo bedre råvarer får vi, og jo mere udbytte får landmanden.
Anlæg af en lucernemark koster cirka 1.000 kroner pr. hektar i frø. Set over gennemsnittet på tre år giver det en årlig anlægsudgift på 330 kroner pr. hektar.
Det er Alfax, der styrer logistikken i forbindelse med de enkelte slet. Det har vist sig, at det samlede udbytte i hele sæsonen ikke afhænger af de forskellige slettidspunkter. Kvaliteten kan dog variere, men det er noget, landmanden ikke trækkes for i afregningen, fordi det er Alfax, der styrer slettidspunktet. Afregningen sker pr. kg piller.
Alfax dækker et geografisk område, der strækker sig fra lidt nord for Århus og sydover. Det normale er, at avleren dyrker mindst fem hektar for at sikre en vis effektivitet. Men det sker også, at naboer snakker sammen, og at flere derfor dyrker lucerne i et område.
Der er en tendens til, at lucernen dyrkes på større arealer.:
