Et af Folkemødets mange tusinde debatter foregik på Liberal Alliances båd, hvor henholdsvis landbrugets og naturens interesser blev spillet op imod hinanden med en dagsorden, der lagde op til, at nu skal vi videre i stedet for at stå i hver vores skyttegrav.

Debatten var interessant, fordi den afslørede, at der faktisk er områder, hvor der er et fælles syn på, hvordan man kan komme videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har set ministre gennemtrumfe grundlovskrænkende love om eksempelvis randzoner og gødskning af paragraf 3-arealer.

Rasmus Dalsgaard, chefredaktør

Jordfordeling

Et eksempel er et behov for jordfordeling, som både vil gavne landbruget og naturen. men staten står i vejen, fordi jordfordeling udløser tinglysningsafgift til staten. Derfor realiseres der stort set ingen jordfordelinger - og dermed giver tinglysningsafgiften alligevel ingen penge i statskassen, så i virkelighedens verden vil det være gratis for statskassen at lave en regelændring, som både landbruget og naturen kan få gavn af.

Her har det politiske system en oplagt mulighed for at handle, fordi der er fælles interesser mellem landbrug og natur - og forslaget koster ikke noget for statskassen.

Lovregler i vejen

Mødet afslørede i det hele taget, at der er bred enighed om, at det er vigtigt med lovgivningsmæssige rammer, så landbruget både kan eksistere og levere tiltag til gavn for naturen.

Både natur- og landbrugsinteresser lider nogle gange under lovregler, som udformes af hensyn til landbrugsstøtten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biolog Morten D.D. Hansen gjorde opmærksom på, at vi gang på gang ser, at lovgivningen spænder ben for naturen, og Lars Hvidtfeldt havde også eksempler på det, han kalder disharmoni i forhold til lovgivningen.

Respekt for ejendomsret

Lars Hvidtfeldt appellerede dog samtidig til at have respekt for, at det er landmandens ejendom, og at det er naturligt at kultivere og dyrke jorden. Og at man som landmand skal have et udkomme af sin indsats.

Lars Hvidtfeldt har formentlig ret, når han vurderer, at en nøgle til at forstå hinanden, er, at man respekterer, at der er nogen, der har et skøde.

Grundloven

Netop respekten for ejendomsretten ser vi desværre alt for ofte trådt under fode af naturorganisationer og sågar politikere med toppositioner. Vi har set ministre gennemtrumfe grundlovskrænkende love om eksempelvis randzoner og gødskning af paragraf 3-arealer.

Sådanne overgreb fremmer ikke lysten til at gå i dialog, fordi modparten har demonstreret, at den hellere tromler ned end indgår i dialog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God tone

Det skal dog siges, at dialogen på Folkemødet foregik i en god tone, hvor der samtidig blev peget på, at der er behov for et fælles sprog, fordi forskellige deltagere i debatten mener noget forskelligt, selv om de bruger de samme ord.

Men udviklingen af en fælles forståelse af begreberne vil kræve endnu mere dialog mellem myndigheder, landmænd og organisationer, hvor der vises respekt for hinanden og for spillereglerne og for Grundloven, og hvor de skingre skyttegravssynspunkter lægges til side.