Løse diegivende søer kræver nye rutiner
Med løse diegivende søer følger nye udfordringer - blandt andet en højere pattegrisedødelighed.
En stor udfordring ved løse farende og diegivende søer er den høje pattegrisedødelighed. Nyfødte pattegrise er mere udsatte for at blive klemt under soen, når hun er løs.
Forsøg har vist, at de fleste pattegrise kommer i klemme under soen, når hun lægger sig ned eller ruller til siden, når hun allerede ligger ned. Det oplyser Videncenter for Svineproduktion (VSP).
Uro, der får søerne til at rejse sig eller rulle om på bugen unødigt, fører til, at soen efterfølgende skal lægge sig eller rulle tilbage om på siden og dermed risikerer at klemme de nyfødte pattegrise.
Arbejdet med de løse søer i farestalden kræver andre arbejdsrutiner end arbejdet med søer i de traditionelle kassestier. Der er et stort behov for formidling af erfaringer med management fra de første besætninger med farestier til løse søer, og VSP har derfor foretaget en undersøgelse i otte besætninger, der alle arbejder med løse søer.
Erfaringerne med de løse farende og diegivende søer blev indsamlet i otte besætninger på baggrund af besøg og interview. I to besætninger var alle farestier indrettet til løse farende og diegivende søer, mens de øvrige seks besætninger havde en kombination af farestier til løsgående søer og kassestier.
Opmærksom på soens temperament
Rutinerne i farestier til løse farende og diegivende søer var som udgangspunkt de samme som ved søer i kassestier. For at reducere antallet af døde pattegrise i de første dage efter faring, blev VSP’s anbefalinger fra kassestier suppleret med blandt andet en aktiv opbygning af et godt forhold mellem søer og mennesker.
De løse søer i farestalden blev altid forberedt på besøg i stien, før der gik en person ind til dem. Oftest ved at personen brugte stemmen. En strategi for at give søerne en positiv association til mennesker var at have lidt foder eller halm med ved hvert besøg i stien de første dage efter indsættelse af soen.
Når søerne først lå med nyfødte pattegrise, skulle de helst allerede være fortrolige med personalet, og være rolige, så risikoen, for at pattegrisene ude hos soen blev klemt, blev reduceret.
I dagene efter faring skulle personalet være opmærksom på, at enkelte søer var aggressive overfor mennesker, og det skulle sikres, at personalet ikke kom til skade. Personale og ejere i alle besætninger gav udtryk for, at de var i stand til at vurdere søernes temperament i forhold til, om det var sikkert at gå ind i stien.
Hvis pattegrisene skulle håndteres hos en aggressiv so, måtte det ske, når alle pattegrisene lå i hulen, og kunne nås fra inspektionsgangen. Alternativt kunne soen lukkes ud af stien, mens pattegrisene blev hentet inde i stien.
Læs hele VSP's erfaringsindsamling her.
Alle eller næsten alle forbrugere er klar over at der produceres både økologisk svinekød, antonius grise, bornholmer grise og andre nichemærker, som skal sælges til en højere pris i forretningen fordi produktionsomkostningerne for landmanden også er højere. De fleste forbrugerne ved udemærket godt hvor de kan købe disse dyrere svinekødprodukter, men smutter så ned i discountsupermarkedet og køber kød ind - fordi de ikke vil betale markant mere for en økologisk flæskesteg