Økologisk landbrugsproduktion er i fremmarch. Det stiller store krav til, at den landmand, der enten er økolog eller på vej til at blive det, får den rette rådgivning og modspil.

- Vi har fuld fokus på den økologiske landmands behov. For LMO handler det om at hjælpe landmanden med at drive og udvikle sin bedrift bedst muligt, så han kan levere nogle gode produkter og opnå en fornuftig indtjening, siger Peter Mejnertsen, afdelingschef for Økologi i LMO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop indtjeningen er i centrum for LMO Økologi, for udover at fokusere på økologiske principper på marker og i stalde, så er LMO forretningsorienterede på økologiens betingelser.

- Vi hylder det økologiske produktionsgrundlag, kender vilkårene og er dygtige til at lade det gå hånd i hånd med produktionsøkonomien, så landmanden opnår et fornuftigt og rentabelt samspil. Vi har i bund og grund en bevidst tilgang til, at økologisk drift skal give gode resultater, understreger økologichefen.

Klare ambitioner

Med udnævnelsen af en ny økologichef lægger administrerende direktør Jan Winther stor vægt på, at økologisk rådgivning er kommet for at blive.

- Der er et øget behov for økologisk rådgivning, og som en af landets største rådgivningsvirksomheder er det helt naturligt for os at være med helt fremme. Vi vil være en markant samarbejdspartner for den økologiske landmand og vil udfordre, så han/hun bliver endnu bedre til at drive sit økologiske landbrug, siger Jan Winther.

Direktøren understreger, at han med oprustningen på økologien i LMO har en klar ambition på såvel landmandens som egne vegne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er min klare overbevisning, at LMO kan levere den rådgivning der skal til for at fremme økologens produktion og ikke mindst bundlinje. Det er vigtigt at fokusere på økonomien, for landmanden skal kunne leve af sit økologiske landbrug, siger han og fortsætter:

- Med Peter Mejnertsen i spidsen for LMO Økologi får vi en yderst erfaren og kompetent tovholder, som selv har stor erfaring med økologisk landbrug. Jeg er derfor ikke et sekund i tvivl om, at Peter sammen med det øvrige team af dedikerede medarbejdere kan videreudvikle vores økologiske rådgivning i topklasse.

Tæt på praktisk drift

Peter Mejnertsen har i knap 20 år drevet sit eget økologiske landbrug sideløbende med en karriere inden for rådgivningsbranchen.

- Det er vigtigt for mig at holde fast i, at vi hos LMO er praksisnære. Med det mener jeg, at jeg såvel som det øvrige team i LMO Økologi ikke blot sidder ved skrivebordet. Vi kommer ud til landmanden, og vi føler godt efter, hvordan hverdagens betingelser er, siger Peter Mejnertsen.

Ikke to landmænd er ens, så som med al anden rådgivning har økologen behov for individuel sparring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har et godt kendskab til, hvordan det foregår i marken og i stalden og bruger meget tid på at drøfte muligheder med den enkelte. Standardløsninger dur ikke ? vi er derimod garanter for, at der er en rød tråd i vores rådgivning, så landmanden kan blive endnu dygtigere til at mestre sin økologiske produktionsform, siger afdelingschefen.