- Vi mærker en klar efterspørgsel på digitale ydelser blandt vores kunder. Lige nu arbejder vi på, at få de sidste detaljer på plads, og jeg forventer, at vi kan løfte sløret for den nye digitale løsning efter sommerferien, siger Jan Winther, direktør i LMO.

Jan Winther understreger, at den nye digitale løsning ikke bare vil spare landmanden for tid, men også give langt mere overblik og struktur i hverdagen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil kalde det et ny revolutionerende digitalt univers for landmænd. En digital løsning som giver helt nye muligheder, og som vi endnu ikke har set før indenfor landbruget. Vi glæder os meget til at præsentere den nye løsning overfor vores kunder, når vi kommer om på den anden side af sommerferien.

Full Line Aars

LMO opkøbte afdelingen i Aars i 2012 og flyttede i december 2015 ind i helt nye lokaler i Himmerlandsparken, som ligger centralt i Aars. Siden er antallet af kunder vokset stødt. LMO har de seneste 16 måneder oplevet en kundetilgang i Himmerlandsområdet på cirka 15 procent, og blandt andet derfor har LMO nu besluttet, at tiden er kommet til at udvide afdelingen yderligere.

- Vi oplever en klar efterspørgsel på vores rådgivningsydelser. Derfor er det oplagt, at vi nu udvider Aars-afdelingen. Det vil få en afgørende betydning for landbruget, der ikke vil kunne undgå at mærke vores tilstedeværelse i området i endnu højere grad, fortæller Jan Winther.

Udvidelsen har fået navnet 'Full Line Aars', og indebærer, at LMO flytter medarbejdere til området. Samtidig udvider LMO rådgivningen i Aars til at omfatte samtlige områder indenfor landbrug. Fremover vil landmændene kunne få rådgivning af lokale konsulenter indenfor blandt andet planteavl, kvæg- og svinebrug, økonomi, økologi, miljø og jura for både produktions- og virksomhedslandbrug samt fritids- og deltidslandbrug. Målet er, at kunne rådgive eksisterende og kommende kunder i området hele vejen rundt om bedriften:

- På den måde kan vi sikre kunderne den bedste rådgivning og service. De skal have tillid til, at vi har det samlede overblik over deres virksomhed. At vi altid er opdateret på, hvornår og hvordan vi kan sikre dem den bedste udvikling og økonomiske gevinst til gavn for deres bedrift, siger Jan Winther.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LMO har i dag over 400 ansatte med afdelinger i Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og på Samsø. Og for LMO er det vigtigt at være tæt på kunderne:

- Vi mærker et stigende behov for rådgivning. Set i lyset af den vækst vi oplever, og de erfaringer vi har gjort os, er det vigtigt for LMO, at vi kan være med til at styrke og løfte landbrugets muligheder i et vigtigt landbrugsområde, siger Jan Winther.