Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lille nedgang i besøgstallet på NutriFair

Af Maskinbladet - 17. jan. 2019 KL. 17:09

Selvom NutriFair 2019 kunne melde om en lille nedgang i antallet af besøgende, var det en glad og tilfreds ledelse, der gjorde status.

Klokken 17 torsdag eftermiddag kunne NutriFair gøre status over messen for 2019. Jørgen Kronborg, der er projektleder på NutriFair, var både glad og tilfreds med de to dage, der er gået i MesseC i Fredericia.

Antallet af besøgende endte på 4583 fordelt på de to dage. Sammenlignet med sidste år gik 5046 igennem billetscanneren under messens to dage. Dog vil NutriFair helst sammenligne det ulige år med det foregående ulige år på grund af "konkurrencen" med Agromek og EuroTier. I 2017 gæstede 4302 messen, så her er besøgstallet i år højere.

- Vi synes, det har været nogle rigtig gode dage. Der er stor usikkerhed i branchen i form af bexit, foderpriser og så videre, så vi er glade for at se, at så mange bakker op om messen, fortæller Jørgen Kronborg og fortsætter:

- Der har været god stemning, vores scener har været godt besøgt, begge haller har været godt besøgt, og vi har hørt fra mange udstillere, at de har fået sig nogle gode snakke med gæsterne.

I alt har der været 257 udstillere på messen, hvilket også er en fremgang.

Efterfølgende vil NutriFair gøre status over, hvor mange, der har handlet under messens to dage.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame