Minilæssere fra Giant kender næppe meget til en hjemløs tilværelse. Ikke desto mindre er det først for nylig, at de har fået tag over hovedet - et sikkerhedstag.

Så nu leverer maskinimportøren Brdr. Holst Sørensen de små giganter med et fældbart sikkerhedstag som et alternativ til en sikkerhedsbøjle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er der en forhindring forude, kan taget foldes ud i tre simple trin - og helt uden brug af værktøj. Når forhindringen er passeret, kan sikkerhedstaget foldes ned igen.

Selv om Giant er blevet opgraderet med sikkerhedstaget, har hverken producenten selv eller Brdr. Holst Sørensen sagt farvel til sikkerhedsbøjlen. Den kan stadig leveres som ekstra udstyr - endda med fire arbejdslygter og to sidespejle.