Tyske Horsch kan til sæson 2017 tilbyde to nye liftmaskiner. For første gang nogensinde er Horsch klar med en enkornsåmaskine til liften. Maestro 8.75 RC eller 12.50 RC er de to modeller, som henviser til henholdsvis en otte rækket majssåmaskine med 75 centimeter rækkeafstand eller en 12 rækket roesåmaskine med 50 centimeter rækkeafstand.

Fronttank til gødning

Sammen med introduktionen af den nye liftophængte Maestro er Horsch også klar med en liftophængt fronttank. Partner 1600 FT er navnet på den 1.600 liter fronttank, som er opbygget efter tryktank systemet som kendes fra eksempelvis Horsch Pronto såteknik med gødningsudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Horsch fortæller, at med tryktank-teknikken og hydraulisk trukket blæser sikres, at selv store mængder gødning kan flyttes fra fronttanken til et redskab bag på traktoren

Arne Gejl fra den danske Horsch importør, Stroco-Agro fortæller, at sammen med forskellige harver kan der også være mulighed for at nedfælde gødning samtidig med såbeds tilberedning eller der kan monteres såudstyr på harven.

- Mulighederne kan være mange med Partner-fronttanken. Som ekstraudstyr kan der monteres ekstra 360 kg vægte på Partner tanken. Til Horsch Terrano FX og FM harver kan der leveres færdige kit til montering på TerraGrip tænderne så der kan nedfældes og placeres gødning inden såning.

- Doseringsenheden på Partner 1600 FT tanken er det velkendte elektriske system som kendes fra al Horsch såteknik. Blandt andet indsåning går som en leg med systemet, fortæller Arne Gejl.

Indsåningspose og vægt opbevares nemt og tørt i en indbygget værktøjskasse. En komplet lyspakke er også standard på Partner-tanken Partner-fronttanken er ligesom al Horsch såteknik i øvrigt, kompatibel med alle Isobus-terminaler.