Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

L&F: Grundvandsmålinger fejlberegnes

Af Rasmus Dalsgaard - 6. apr. 2017 KL. 14:59

Den er også helt gal med Miljøstyrelsens håndtering af grundvandsmålinger i forhold til Vandrammedirektivet, mener L&F.

Det er ikke kun de danske grundvandsindberetninger til EU i forhold til Nitratdirektivet, som ikke holder vand.

Ifølge Landbrug & Fødevarer står det endnu værre til med indberetningerne i forhold til Vandrammedirektivet. Landbrug & Fødevarer mener, at indberetningerne hverken holder fagligt eller juridisk.

Simpel beregning

Chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen, L&F, mener, at selv en gymnasieelev ikke ville behandle grundvandsdata så forkert, som Miljøstyrelsen gør.

Det er et helt simpelt spørgsmål om, hvordan man beregner et korrekt gennemsnit, og Nikolaj Ludvigsen.

Alt grundvand

- Der har været meget fokus på grundvandsindberetningerne efter Nitratdirektivet, og det er også vigtigt. Men der har ikke været talt så meget om vandrammedirektivet, siger Nikolaj Ludvigsen.

Han forklarer, at vandrammedirektivet forpligter EU-medlemsstaterne til at udpege og tilstandsvurdere alle grundvandsforekomster.

- Der er i alt 402 afgrænsninger af grundvandsforekomster med klynger af grundvandsmagasiner, som der er boringer i, og som der tages prøver fra. Heraf har Miljøstyrelsen udpeget 16 af områderne som ringe i forhold til nitrat, fortæller Nikolaj Ludvigsen.

- Men hvis resultatet viser ringe tilstand, skal der foretages yderligere vurderinger af datamaterialet. Men det gør styrelsen ikke, siger Nikolaj Ludvigsen.

Holder ikke

Han har derfor gået Miljøstyrelsens beregningsmetode efter i sømmene, og konstaterer, at den ikke holder.

Det handler blandt andet om, at der i Vandrammedirektivet er et såkaldt 20 procent-kriterium, der betyder, at mere end 80 procent af en grundvandsforekomst skal være under 50 mg nitrat pr. liter.

- Det vil sige, at 20 procent af grundvandet må være over 50 mg pr. liter. Det er fastlagt i en EU-vejledning, og den følger Miljøstyrelsen på en måde også. Problemet er bare, at de beregner på 20 procent af boringerne - men vejledningen kræver, at det er 20 procent af vandet, siger Nikolaj Ludvigsen.

Problemet er, at der nogle steder er mange målinger i samme grundvandsforekomst og andre steder er der få boringer. Der er også forskellig målefrekvens i forskellige områder. Og man skal også korrigere for, hvor meget vand de enkelte boringer repræsenterer.

- Derfor giver det et meget skævt billede, når man ikke beregner et vægtet gennemsnit, som enhver gymnasieelev formentlig ville formå at gøre det, siger Nikolaj Ludvigsen og skyder dermed Miljøstyrelsens regnemetode i sænk.

Et andet fagligt problem er, at alle nulprøver er udeladt.

Skævt billede

Nikolaj Ludvigsen har derfor foretaget egne beregninger på baggrund af de officielle data, som viser, at fordelingen af reduceret og iltet grundvand i de 16 grundvandsforekomster, som Miljøstyrelsen har karakteriseret som værende i ringe tilstand.

- Det viser sig, at syv af de 16 grundvandsforekomster har mere end 80 procent grundvand, som GEUS har vurderet er reduceret (det vil sige nitratfrit). Det betyder, at i hvert fald de syv grundvandsforekomster er fejlvurderet, fastslår Nikolaj Ludvigsen.

Han tilføjer, at i de resterende ni af de 16 grundvandsforekomster vil man skulle se konkret på forholdene - her kan resultatet i teorien være både "ringe tilstand" og "god tilstand".

- Ministeren har da også i et svar den 4. februar sagt, at der kan rejse berettiget tvivl om hvorvidt alle 16 forekomster med status som ringe rent faktisk er ringe. Dermed erkender ministeren problemet, og man må jo så også forvente, at styrelsen vil ændre praksis, selvom det ikke er sket endnu, siger Nikolaj Ludvigsen.

Dybt kritisabelt

Selvom diskussionen med Miljøstyrelsen handler om banal gymnasiematematik, har det ifølge Nikolaj Ludvigsen givet anledning til en lang diskussion med Miljøstyrelsen om, hvordan tilstandsvurderingen skal laves, uden at Miljøstyrelsen har ændret sine forkerte beregningsmetoder.

Og det anser Nikolaj Ludvigsen for problematisk.

- De holder hverken fagligt eller juridisk. Det er dybt kritisabelt, siger han og konstaterer, at Miljøstyrelsen ikke følger vejledningen.

Frygter regulering

Ifølge Nikolaj Ludvigsen er der risiko for, at Vandområdeplan III vil medføre reguleringstiltag, som reelt ikke er nødvendige.

- Vi frygter, at der kommer en lemfældig regulering af landmænd i de 16 områder. Og måske også i de 100 områder, som man ikke kender grundvandets tilstand i. Men vi ved ikke om eller hvordan de vil blive ramt, siger Nikolaj Ludvigsen.

Han frygter, at Miljøministeriet vil gå stille med dørene med deres initiativer.

- Men når tilstanden er forkerte beregnet, giver det selvfølgelig en forkert indberetning. Og det er ikke rimeligt, at det får konsekvenser for landmænd, at Miljøstyrelsen sløser med beregningerne, siger Nikolaj Ludvigsen.

Han mener, at det ikke er rimeligt reelt at gå videre end vejledningen kræver, for vejledningen er et udtryk for hvad EU forventer af Danmark og de andre medlemslande.

- Hvis Danmark skal gå videre end vejledningens krav, så må der ligge en politisk beslutning bag. Det må ikke være en embedsmandsbeslutning, fastslår han.

Absurd indberetning

Ifølge Nikolaj Ludvigsen kan grundvandsmålingerne efter Vandrammedirektivets retningslinjer i øvrigt bruges til at fastslå, at der slet ikke kan være 20 procent af det danske grundvand over grænseværdien, som Miljøstyrelsen har indberettet til EU efter Nitratdirektivet.

- De 16 områder, som har fået stemplet "ringe" udgør under to procent af grundvandet i Danmark. Hvis det er rigtigt, at grundvandet i de områder er ringe, hvilket det ikke er, er det jo absurd, at indberetningen efter Nitratdirektivet tolkes som, at 20 procent af danske grundvand er over grænseværdien, siger Nikolaj Ludvigsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame