L&F's primærbestyrelse har besluttet ikke at indlede en retssag mod staten for vandplanerne, ligesom foreningen Bæredygtigt Landbrug (BL) har gjort. Det skriver AgriNord i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet på baggrund af, at L&F's advokat Håkun Djurhuus fastholder, at der ikke kan indledes en retssag i dag, hvis målet er at vinde sagen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har en anden strategi. BL har valgt deres. Forhåbentlig flytter de noget med den, og må-ske kan de strategier mødes på et senere tidspunkt, men for nuværende ser vores advokat ingen grund til at gå ind i en retssag, siger Carl Christian Pedersen.

Håkun Djurhuus' vurdering skyldes blandt andet, at planerne i dag er udmøntet med hjemmel i en gyldigt vedtaget lov (lov om vandplanlægning).

Desuden er der endnu ikke grundlag for at fastslå konsekvenserne af de kommende indsatser, fordi disse ikke er vedtaget, og en dommer kan ikke forholde sig til noget ?eventuelt?.

- Derfor skal L&F ikke på nuværende tidspunkt spilde ressourcer på en retssag, der ikke kan vindes, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

Kan stævne på velegnet tidspunkt

Agri Nord-formanden ser dog positivt på, at L&F indleder en retssag mod staten for vandpla-nerne, når der er en chance for at vinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- L&F kommer på banen på det tidspunkt, hvor vi ser muligheder ved domstolene. Ikke for tidligt og ikke for sent, siger han.

I mellemtiden bakker han op om L&F's udmeldinger om, at det er positivt, at der gøres alt for at få vandplanerne på rette spor.

Han mener desuden, at det er rigtigt, at L&F bakker op om BL's retssag moralsk og med faglig support.