Markbrug

L&F: Ulovlig import af sprøjtegift skader hele erhvervet

Landbrug & Fødevarer tager skarpt afstand fra ulovlig import.

Et samarbejde mellem en række myndigheder har afdækket den hidtil største sag i Danmark om import af ulovlige sprøjtemidler.

Læs også Stort svindelnummer med sprøjtegift afsløret.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen udtaler:

- Det er forkasteligt, at landmænd og gartnerier importerer ulovlige sprøjtemidler. Det er helt afgørende, at vi i Danmark kun anvender godkendte pesticider. Når enkelte af vores medlemmer bryder reglerne, er det et tillidsbrud i forhold til kollegaer, myndigheder og befolkningen, der med rette kan forvente, at vi kan dokumentere, at vores landbrugsproduktion er bæredygtig.

Han understreger, at det er afgørende, at danske landmænd bakker op om det stramme danske godkendelsessystem, der sikrer, at landbrugsproduktionen er miljømæssigt holdbar.

- Vores varemærke er bæredygtig, effektiv og kontrolleret produktion. Det er, hvad vi leverer, og derfor bliver hele landbrugets renommé ramt, når landmænd som her køber sprøjtemidler og gødning uden om systemet, siger Henrik Frandsen og fortsætter:

- De pesticider, der er godkendt i Danmark, er gennem en meget streng godkendelsesprocedure. Vi er nået utroligt langt ad den vej, og derfor er det altafgørende for miljøet og for vores troværdighed, at det er godkendte pesticider, der bliver brugt.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
J.Christiansen
8. feb 2012 kl. 12:23

-Meget enig med bondekonen, men lad os lige slå fast samtidig, at begge dele er ulovligt, og derfor ikke burde finde sted.

bondekonen
8. feb 2012 kl. 09:23

Du har ret Mona - der er flere personskader også med dødelig udgang ved kørsel på ulovlige knallerter end der er med kørsel med ulovligt indhold i sprøjtetanken.

Mona Blenstrup
7. feb 2012 kl. 20:36

Man kan altså ikke sammenligne en overtrædelse af ulovlig import at giftige stoffer med en knallerts tuningsæt. Sådanne udtalelser viser en foragt for vores allesammens miljø primært drikke og andet vand.

 

Man kan aldrig opnå samme forståelse for overtrædelse af anvendelse af dybt forbudte sprøjtegifte som at køre uden cykelhjelm eller på knallert med for stor fart.

 

godt nok en sær argumentation.

bondekonen
7. feb 2012 kl. 15:11

Henrik en lovovertrædelse er en lovovertrædelse. Enig. Men hvori består denne så i. Ulovligt import. Det er i første omgang en overtrædelse af skatteloven idet afgiften ikke er betalt. Dernæst skal det fastslås om det også er en ulovlig anvendelse og brug. Det er det man skal igang med ved domstolene efter en grundigt politiundersøgelse. 

For mange år siden kunne man købe turningssæt til knallarter. De var ikke ulovligt at importere dem eller sælge dem - men det var ulovligt at bruge dem. Sådan er det stadigt med mange ting. Problemet var jo ikke alle knallertkører - men kun en lille del - nemlig hovedageligt unge knægte som købte disse sæt og monterede dem. Derfor blev alle unge knallert kører da ikke sat i bås og skulle forsvarer disse eller for den sags skyld stå til regnskab for deres gøren og laden. Det er det jeg er så forbandet træt af at vi samlet hele tiden skal påtage os et ansvar for andres gerninger blot fordi vi har samme erhverv. 

Så Jensen   du spørger mig om man kan sammenligne disse to forskellige lovovertrædelse. Umiddelbart vil jeg også mene - det kan man ikke- men så har jeg fornyligt fulgt en debat på ing.dk i en af deres blogge. Overskriften Udkantsdanmarks armod. Med udgang i netop disse børnemishandlingssager. Der er der blandt disse debatører der giver landbruget skylden for dette kan finde sted på landet. Det samme med denne her sag. Det er igen landbrugets skyld at disse sager foregår.   

Da de fleste af ing.dks debatører hører til eksperter og jeg kun er en bondekone så må antages at disse sager kan sammenlignes.

Henrik
6. feb 2012 kl. 16:10

@Bondekone. En lovovertrædelse er vel en lovovertrædelse. Alle mænd dømmes ikke som pædofile, fordi de lever ene med deres børn. Alle bønder er ikke lovovertrædere. Men de der rammer ved siden af kummen må stå ved deres ugerninger og tage deres straf. 

 

J.Jensen
6. feb 2012 kl. 12:36

Mener du virkelig at det er en seriøs sammenligning Bondekone?

bondekonen
6. feb 2012 kl. 10:01

Nogle lovovertrædelser er værre end andre - og dog så skal vi bønder altid dømmes over samme læst og samme sag bliver i den forbindelse nævnt i årevis. Med den bevågenhed det har skabt er jeg sikker på at havde flere begået det samme så var det nok også kommet frem.

Men først skal disse folk dømmes af domstolene.

Til gengæld ville jeg ønske man tog fat med samme iver omkring overgreb mod børn. Der vælter sagerne bare ud af skabet hele tiden. Der går dømte fædre rundt på gaderne. Der er der synlige og livslange skader på de børn overgrebene begås imod.

Man ser ikke samme hetz mod fædre som mod bønder. Man har mig bekendt ikke bedt sammenslutningen FAR om at udtale sig desangående. Ej heller de gymnastik foreninger der far-børn gymnastik på programmet. 

Jeg vil ikke dømmes ud fra enkelte individers handling. Det må de selv stå til ansvar for. At folkedomstolen og visse personer bliver ved med at hale denne sag frem må de stå til ansvar for. Men det nærmere sig mindretalsdiskrimination.

 

 

carsten
6. feb 2012 kl. 08:43

 Ej nu er det altså mere lukrativt at smugle hash end det er at smugle kemi. Der er flere der efterspørger hash end kemi, fortjenesten er større. 

Det er ikke iorden at bryde loven, og det er altså heller ikke iorden at faglige og saglige argumenter bliver skudt ned med børnehavepædagogik "det bliver sådan fordi jeg siger det" 

Når man umyndiggør mennesker så tager man også en del af ansvaret på sig for deres fejltagelser. Det er på tide at politikerne tager ansvar og fjerne de love som ikke gavner naturen, men kun gavner statskassen. 

Jeg har ikke behov for de strukturskader Mette Gjerskov vil kunne lave på mine marker hvis hun skal have lovlig adgang til mine bræmmer. Jeg har heller ikke lyst til at rydde op efter hende og hendes venner. 

Jeg har lyst til at gå en tur og se hvor fasanen ruger, musvågen sidder på sin pæl og udser sig næste bytte. Eller i sjældne tilfælde en havørn som jager ved søen. 

Jeg har lyst til at bruge min faglighed til at dyrke jorden optimalt med de værktøjer som vi stilles til rådighed. Men at fjerne fornuftige arbejdsredskaber udelukkende på grund af en politisk overbevisning er ikke klogt.

Holger Øster Mortensen
6. feb 2012 kl. 06:21

- hvor stort er problemet med ulovlige pesticider fra udlandet?

En tommelfingerregel siger, at der importeres 50 tons hash til Danmark hvert år til en værdi af 1 mia. Kun ganske få procent af dette opdages.

Man kan roligt gå ud fra, at det er nogenlunde samme procedure med ulovligt importerede stoffer til dansk landbrug: Vi ser kun toppen af isbjerget.

Landbruget har et KÆMPE imageproblem. Forbryderne skal naturligvis afsløres og have deres straf. Dette gælder også hælerne til de forbudte stoffer.

En mand fra Odder er ligenu (feb. -12) fængslet for 4 uger mens politiet undersøger hans virksomhed for ulovlig import af gødning. Kasseregnskaber og computere er beslaglagt - nu mangler vi bare at få oplyst HVEM, der har købt de forbudte stoffer.

Realisten
13. dec 2011 kl. 18:23

  Denne sag er planteværn på nye dunke.  Sagen var allerede fremme i 2009 så skulle vi ikke se af at komme videre i teksten.....

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke