L&F ser frem til afgiftsændring

Varme vintre er skyld i stigningen i brug af sprøjtemidler, forklarer Henrik Frandsen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der imødeser pesticidafgiften med sindsro.

Landmændene hilser en ændring af afgifter på sprøjtemidler velkommen og er klar til at agere fremadrettet på at få nedsat miljøbelastningen fra sprøjtemidler generelt. Det skriver Ritzau.

Sådan lyder reaktionen fra viceformand i Landbrug og Fødevarer, Henrik Frandsen, efter at en ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at landmændenes forbrug af sprøjtemidler på tre år er blevet 30 procent mere belastende for dyr og planter i naturen.

- Det er nogle tal, vi tager meget alvorligt, og vi vil have undersøgt til bunds, hvorfor det er tilfældet, siger Henrik Frandsen til Ritzau.

- Men der har været milde somre og milde vintre, og det har givet et større ukrudtstryk, som har betydet, at der har været større behov for at sprøjte, lyder den umiddelbare forklaring fra Henrik Frandsen.

Afgiftstrykket stiger

Miljøministeren har på baggrund af rapporten varslet en afgiftsændring. Hidtil har afgiften været på, hvor meget man sprøjter. Nu bliver den lagt, så afgiften bliver lavest for de mindst belastende midler, mens det bliver dyrere at bruge de giftigste midler.

Og det, synes Henrik Frandsen, lyder som en god idé, selvom han ikke er tilfreds med, at ministeren har meddelt, at det samlede afgiftstryk samtidig vil stige fra cirka 500 millioner kroner til cirka 650 millioner kroner.

- En omlægning af afgiften ser vi som et godt redskab til at flytte brugen af sprøjtemidler, så den i fremtiden kommer til at ligge på de mindre miljøbelastende, siger Henrik Frandsen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Henrik
28. jan 2012 kl. 14:02

@Erik. Vi har fra Frie Bønders side foreslået, at den tåbelige regel om forbud mod jordbearbejdning efter høst ophæves. Især efter at det viser sig kun at give ca. 100 ts. N på landsplan.Til gengæld skal der så være et forbud mod RoundUp før høst. Vi kan ikke længere forsvare at bruge pesticider i en næsten moden afgrøde. Det giver mere mening end den rigide detailregulering

Erik Deltid
28. jan 2012 kl. 12:13

Spørgende - eksempelvis risikerer man forøget tractose, da jorden først kan pløjes efter 1. november på svære jorde og efter 1. februar på lette jorde.

Og det er rigtig, at eksempelvis harvning mod kvik-græsser ikke længere kan praktiseres, hvorfor sprøjten meget sandsynligt skal bruges oftere. Af samme grund er økologerne ikke - så vidt jeg har forstået det - omfattet af disse rigide regler.

Også pløjefri dyrkning, som en hel del landmænd har ofret megen tid til lærdom og mange penge i maskineri, bliver for en dels vedkommende urealistisk, og derfor bliver ploven fundet frem igen. De landmænd bliver helt sikkert IKKE dem, som vil prøve noget nyt fremover. De vil jo mene, at mange forandringer kommer mere for forandringens skyld end for reel viden som sådan.

Men selvfølgelig holder disse forandringer jo rigtig mange forskere, konsulenter og offentlige sagsbehandlere beskæftigede, så de i stedet undgår enten at skulle finde et arbejde eller måske gå på bistandshjælp.

Og kloge svar kan jeg ikke give: Jeg har jo nøjes med at betragte Verden og danne mine egne tanker i stedet for at læse på statens regning...........

Spørgende...
27. jan 2012 kl. 23:52

Kære "brevkasse"

Jeg har et spørgsmål som jeg bare er nødt til at stille.. Jeg er ikke landmand, men har tæt kontakt med flere.

Spørgsmål: Jeg har hørt at man ikke må rode i jorden inden vinter. Det med at stubharv... Gør man ikke det for at ukrudt skal spirer på ny, for sådan at få bugt med det? Og hvis man ikke må stubharve efter kornet er høstet, bliver man så ikke nødt til at sprøjte mere??

 

Måske er det et dumt spørgsmål - men håber på klogt svar... :)

 

MVH

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke