Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

L&F: Ros til uddannelses-udspil

Af Joan Jensen - 13. sep. 2018 KL. 12:30

Landbrug & Fødevarer glæder sig over regeringens udspil til et nyt erhvervsuddannelses-system.

I løbet af de næste fire år vil regeringen afsætte to milliarder kroner til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Baggrunden er , at i løbet af tre år - fra 2014 til 2017 - er elevtallet på erhvervsskolerene faldet med hele 27 procent. L&F hilser udspillet velkommen i rosende vendinger.

- Erhvervsuddannelserne har desværre ikke et omdømme, der står mål med deres muligheder og bidrag til samfundet. Derfor er der brug for at rebrande uddannelserne, så de mange fantastiske muligheder, der findes, står klarere. Vi skal have markant flere unge til at vælge en landbrugsuddannelse, siger Karen Hækkerup, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Landbrugsskolerne skal tænkes ind

Karen Hækkerup glæder sig særligt over, at regeringen vil give elever i 7.-9. klasse mulighed for at tage valgfag på erhvervsuddannelserne. Samtidig lægger udspillet op til, at lærere fra erhvervsuddannelserne gennemfører undervisning og aktiviteter i folkeskolen.

- Det er meget positivt, hvis vi kan få knyttet erhvervsskoler og folkeskolen tættere sammen. Her håber jeg selvfølgelig, at landbrugsskolerne tænkes ind, så de unge kan få en fornemmelse af, hvilke fantastiske muligheder, der findes inden for vores erhverv med job lige fra mejerister til smede og elektrikere, siger Karen Hækkerup.

Du kan læse hele regeringens udspil til et nyt erhvervsuddannelses-system her.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame