Landbruget bliver den sektor, som kommer til at betale, hvis ikke reduktionsmålene for ammoniak til luften på 24 procent nås inden tidsgrænsen i 2020.
Det skrev Maskinbladet tidligere på ugen.
- Det eneste realistiske alternativ er, at vores regering laver en form for krigsskade-reparation og får ryddet op efter det rod, Ida Auken indberettede,
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer
Det får nu viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt til at tage bladet fra munden og endnu en gang kritisere selve reduktionsmålet på 24 procent.
- Det er fuldstændigt urealistisk at vi skal kunne reducere vores ammoniakudledning så meget inden 2020. Der skal enten ske en kraftig investering i teknologi, udvikling og implementering i bedrifterne, eller også skal vi se en kraftig reduktion i besætningerne, og det kommer til at koste dyrt. Både for landmændene og for det danske samfund, siger Lars Hvidtfeldt.
Arven efter Ida
Viceformanden henviser til tidligere miljøminister Ida Aukens indberetninger til Europa Kommissionen, som dannede baggrund for de store reduktionstal, som Danmark er blevet underlagt at opfylde inden 2020. Det skal den nuværende regering ifølge viceformanden rette op på, så landbruget ikke bliver den store sorteper, og han retter dermed en stor kritik af Ida Aukens håndtering af tallene.
- Det eneste realistiske alternativ er, at vores regering laver en form for krigsskade-reparation og får ryddet op efter det rod, Ida Auken indberettede. Ellers kommer erhvervet til at betale, og det kan jeg ikke forestille mig, at nogen ansvarlig regering vil stå på mål for, siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter sin hårde kritik af den nu tidligere miljøminister.
- Der er et helt klart demokratisk underskud, når en minister kan handle på egen hånd på den måde. I et demokratisk samfund som Danmark, så dur det ikke, at den slags ikke bliver præsenteret for Folketinget, og dermed handler på egen hånd. Med store konsekvenser for det øvrige samfund. Det må vi have lavet om, siger Lars Hvidtfeldt.
Danmarks reduktionsmål er på 24 procent. Gennemsnittet i resten af Europa ligger på seks procent. Dybt groteskt ifølge viceformand Lars Hvidtfeldt.
- I resten af Europa er kravene langt mindre end de er i Danmark. Samtidig har de øvrige lande ikke gennemført de samme tiltag, som de danske landmænd har. Derfor vil de øvrige EU-lande kunne plukke de lavthængende frugter, som de danske landmænd allerede har høstet. På den måde bliver Danmark straffet for at have været foregangsland, og det er ingen vel interesserede i, siger Lars Hvidtfeldt.
