Under formandens beretning på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling, forklarede Flemming Fuglede, at han ikke ser mange muligheder for et tættere samarbejde mellem Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer. Det får direktør for kommunikation og politik hos Landbrug & Fødevarer, Morten Høyer til at kalde Flemming Fugledes udtalelelser for noget pjat.

- Jeg synes, det er noget fis, Fuglede lukker ud. Det lyder som om, de allerede er nået til festmiddagen og de mere kulørte taler. Vi vælger folk ud fra deres kompetencer og gerne med en politisk baggrund, fordi de kender det politiske system. På den måde kan vi få indflydelse og ikke kun stå og råbe ude i gården, som Fuglede er kendt for, siger Morten Høyer i en skriftlig kommentar til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg synes, det er noget fis, Fuglede lukker ud. Det lyder som om, de allerede er nået til festmiddagen og de mere kulørte taler.

Morten Høyer, direktør for komunikation og politik, Landbrug & Fødevarer

Direktøren mener, at Bæredygtigt Landbrugs formand forsøger at skabe splid mellem landmændene og de virksomheder, de samarbejder tæt med.

- Uafhængigt af politisk tilhørsforhold så står alle på Axelborg op hver dag og kæmper for de politiske beslutninger vores medlemmer har truffet. Det gør vi med stolthed og dedikation og jeg har ikke megen respekt for Fugledes kluntede forsøg på at så splid mellem landmændene og deres egne virksomheder, siger Morten Høyer.