Presset mod landbruget stiger efter afsløringerne af noget, der kunne minde om urent trav hos Fødevarestyrelsen i forbindelse med MRSA-problemerne.

Enhedslisten kræver, at problemerne løses her og nu - uanset omkostningerne for dansk landbrug - men direktør Claus Fertin fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) advarer om konsekvenserne og peger på, at man allerede er i gang med en omfattende indsats:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er ikke noget, vi hellere ville, end at være foruden en resident bakterie i vores svinestalde.

Claus Fertin, direktør VSP

- Fra politisk hold er der sat gang i en MRSA-handlingsplan. Den plan står alle partier bag - på nær Liberal Alliance. Vi skal se resultaterne af det arbejde, der allerede er sat i gang, siger Claus Fertin til Maskinbladet.

Ukendte smitteveje

Maskinbladet henviser dog til, at det burde man have gjort for otte år siden, da advarslerne om MRSA blev rejst for første gang, men her siger Claus Fertin:

- Vi må konstatere, at der blandt andet er smitteveje, som vi ikke kender til bunds. Vi ved, at MRSA ikke er en bakterie, der er opstået i Danmark, og det er en af udfordringerne. I Norge, der har meget mindre svineproduktion med mindre besætninger og store afstande, ser vi også, at de hver gang, de tester, finder nye tilfælde. Det er også vigtigt at slå fast, at de danske myndigheders risikovurdering er, at der ikke er nogen risiko ved at spise svinekød.

Tager problemet alvorligt

Han forstår godt, at mange mennesker efter søndagens tv-udsendelse spørger sig selv, hvad der egentlig foregår, og samtidig understreger han, at landbruget tager sagen omkring MRSA og residensproblematikken alvorligt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ikke noget, vi hellere ville, end at være foruden en resident bakterie i vores svinestalde. Vi tager fremadrettet et kæmpe ansvar med et i forvejen lavt medicinforbrug i forhold til svineproduktionen i Danmark, hvor vi de seneste ti år har sænket forbruget 20 procent og har mål om at sænke det yderligere. Det gør vi netop for at imødegå risikoen for at få nye resistente bakterier, og det er en indsats, der er rost af EU-Kommissionen, siger Claus Fertin videre.

Ikke enige

VSP er uenig med professor Aarestrup, der mener, at det eneste, der hjælper, er at begynde fra avlstoppen:

- Det er vi ikke enige i, fordi vi ser, at avlsbesætninger også har fået MRSA, uden at de har fået et eneste fremmed dyr ind, siger Claus Fertin, der ikke vil sætte tal på, hvad det ville koste, hvis Enhedslisten fik sit krav igennem

Landbrug & ødevbarer har i øvrigt så sent som i sidste uge opfordret EU-politikerne til at lovgive om antibiotikaforbruget, ligesom der arbejdes på at mindske brugen af zink gennem en zinkhandlingsplan.