- Det er rigtig godt, at Landbrugsstyrelsen allerede nu har udbetalt støtten til 93 procent af landmændene. Ikke mindst fordi mange landmænd er hårdt spændt for efter sommerens tørke.

Sådan siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, som en reaktion på nyheden fra Landbrugsstyrelsen, der i dag har meldt ud, at over fem millarder kroner er på vej til de dansk landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer.

- Resultatet bekræfter, at Landbrugsstyrelsen i EU-sammenhæng hører til i den absolutte elite i forhold til at få pengene for grundbetaling og grøn støtte hurtigt ud til landmændene, siger han.

Men samtidig lægger han også pres på styrelsen om at få de sidste penge sendt afsted.

- Vi forventer nu, at de resterende syv procent er lige på trapperne, og at styrelsen er tæt på de 100 pct. ved årsskiftet. Og vi forventer, at støtten for plejegræs og økologisk arealstøtte er godt på vej. Det er jo et område, hvor Landbrugsstyrelsen i de senere år har haft problemer, lyder det fra Niels Peter Nørring.