Beskyttelseszoner om grundvandsboringer er fornuftige, men det er altafgørende, at landmændene bliver kompenseret for tab og ulempe. Det er holdningen i Landbrug & Fødevarer.

- Hvis man ud fra et forsigtighedsprincip ønsker sprøjtefri beskyttelseszone på mere end 10 meter, og hvis lokale faglige vurderinger bekræfter behovet, så bakker vi op om den vurdering, fastslår direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer. Han peger desuden på, at vandværkerne allerede i dag har mulighed for at etablere de meget store beskyttelseszoner, hvis de finder det nødvendigt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Desuden har vi selv sammen med DANVA peget på, at indsatsen bør koncentreres om bl.a. boringsrørene, tilføjer Niels Peter Nørring.

Årsag til lukninger

Der er stadig megen usikkerhed om årsagen til, at grundvandsboringerne lukkes. Men i Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at antallet af lukkede boringer med pesticidrester over fem år er faldet fra 100 om året til 20 om året.

- Færre lukkede boringer kan vi kun tolke positivt. Det tyder på, at den store indsats og de tiltag, der allerede er sat i værk omkring punktkildeforurening, begynder at virke, siger Niels Peter Nørring.

Han peger på, at det først og fremmest er gamle og nu forbudte midler, man finder i grundvandet.

- Det er vigtigt at se på de områder, hvor pesticiderne i dag udgør et problem. Vi kan ikke regulere ud fra fortidens synder, men kun ud fra nutidens viden. Og der er taget hånd om de problematiske stoffer. Det restriktive danske godkendelsessystem er en garanti for, at der ikke godkendes midler, der udgør en fare for miljø og sundhed, påpeger Niels Peter Nørring.