Aarhus Universitet (DCA) og Københavns Universitet (IFRO) står bag et nyt virkemiddelkatalog, der omhandler klimapåvirkninger i landbruget. Men kataloget indeholder for mange usikkerheder og får desværre ikke set tingene i et helhedsperspektiv. Det skriver L&F i en pressemeddelelse.

- I Landbrug & Fødevarer mener vi, at det er rigtig positivt, at der kommer mere viden om klimavirkemidler inden for landbruget, og om deres effekter og om de omkostningerne, der er forbundet ved brug af de forskellige virkemidler. Vi havde dog gerne ønsket, at analyserne var mere visionære og pegede på flere nye virkemidler. Biogas og gyllekøling er kendte virkemidler for os, og vi er allerede i fuld gang. Jeg havde gerne set, at de havde set nærmere på forskning og udvikling inden for digitale løsninger, moderne stald- og marksystemer og planteproteiner, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Realistiske værktøjer, tak

Andre virkemidler er behæftet med usikkerheder, mener Lars Hvidtfeldt:

- En ting er dog at lave forsøg og modelberegninger. Noget andet er, hvordan det virker i stor skala i praksis. Den usikkerhed gør sig efter min mening gældende i for høj udstrækning i klimavirkemiddelkataloget. I erhvervet vil vi gerne have flere værktøjer til at reducere klimabelastningen med. Men for eksempel er virkemidlet forsuring af gylle efter vores opfattelse ikke et fuldt ud dokumenteret virkemiddel. Hvis det bliver et lovkrav uden nogen form for tilskud, er det helt hen i vejret, og det vil selvsagt skade konkurrenceevnen, pointerer Lars Hvidtfeldt.

Perspektiver for dialog

Der er dog også en række af de analyserede virkemidler, som L&F gerne vil gå i dialog om og arbejde videre med. Til reduktion af lattergas er nitrifikationshæmmere eksempelvis et interessant virkemiddel, hvilket rapporten også har fokus på.

- Landbrug & Fødevarer er også åbne over for at se på udtagning af nogle af de organogene jorde. Her er det bare vigtigt at være opmærksom på, at der på en række af de jorde dyrkes højværdiafgrøder, og de skal selvsagt ikke udtages. Men der kan være andre steder, hvor det vil være muligt med en udtagning, fordi de ikke giver noget videre dyrkningsmæssigt. Hvis der bliver tale om en frivillig ordning og fuld kompensation, vil vi fra Landbrug & Fødevarer se positivt på den del, siger Lars Hvidtfeldt.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor producerer fødevarer med nogle af EU's laveste klimabelastninger. Fra 1990-2015 er drivhusgasudledningen reduceret med 20 procent samtidig med, at produktionen er steget med 34 procent.