Efter endnu en uge med meget begrænsede mængder nedbør og i nogle egne af landet slet ingen, så ser markerne efterhånden meget dårlige ud mange steder. Situationen er alvorlig for de landmænd, der ikke har haft mulighed for at vande eller ikke har haft tilstrækkelig kapacitet.

- Vejrets omskiftelighed er et grundvilkår, som vi altid har levet med, men for nogle landmænd er det tredje år i træk, at der er udfordringer med vejret, og vi gør selvfølgelig hvad vi kan for at mildne følgerne af den, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til det formål er der nedsat en task force, som følger situationen tæt og er i færd med at kortlægge, hvad der konkret kan gøres. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressmeddelelse.

Flere initiativer er allerede sat i værk. Herunder at se på de snærende krav i EU-reguleringen for eksempel omkring græsudlæg i majs eller efterafgrøder.

Straf for tørke

- Det er ikke i orden, hvis en mælkeproducent bliver straffet for manglende græsudlæg, eller hvis en landmand bliver straffet for manglende efterafgrøder på grund af tørke. Vi har derfor sammen med vores kolleger i de nordiske og baltiske lande, som også er ramt af tørken, sendt et brev til EU's landbrugskommissær Phil Hogan. Vi gør det klart, at det er helt nødvendigt, at se på de snærende krav, skriver Martin Merrild.

I henvendelsen til landbrugskommissæren påpeges også, at der skal gives mulighed for forskudsbetaling af hektar-støtten og landdistriktsstøtten.

Endvidere arbejder man med at afdække mulighederne for på nationalt plan at modvirke de værste konsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tørken vil give problemer med mangel på halm og foder til husdyr og til leverancer til kraftvarmeværker. I en sådan helt ekstraordinær situation, bør biomassen fra fx brakarealer og markbræmmer kunne bruges i stalden som foder eller strøelse eller bruges til energiformål.

- Vi har derfor rettet henvendelse til Landbrugsstyrelsen om at få en dispensation til at bruge biomassen fra brak- og MFO-arealerne, skriver Martin Merrild.

- Endelig kan vi også gøre en smule for at hjælpe hinanden i den prekære situation. Blandt andet bør man overveje, om det er nødvendigt at snitte sin halm i år. Rigtig mange vil komme til at mangle halm. Det gælder både til dyrene og til brændsel i varmeværkerne.