Landbrug & Fødevarer kritiserer fortsat Miljøstyrelsens faglige håndtering af grundvandsdata, der indberettes til EU og påviser, at Miljøstyrelsens databehandling er lemfældig og kan føre til unødvendig regulering i fremtiden.
Det sker trods et indlæg fra kontorchef Sara Westengaard Guldagger fra Miljøstyrelsen på maskinbladet.dk 10. april, hvori hun forsøger at tilbagevise den kritik, som Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer har rejst i Maskinbladet.
Hun kalder nogle af Nikolaj Ludvigsens kritikpunkter for fejlagtige og misforståelser.
Ikke fagligt
Men nu tager Nikolaj Ludvigsen til genmæle mod kontorchefens indlæg.
- I et interview den 6. april udtrykte jeg Landbrug & Fødevarers kritik af Miljøstyrelsens beregningsmetode for de 402 grundvandsforekomster, hvis tilstand skal indberettes til EU. Kritikken omhandler i særdeleshed Miljøstyrelsens manglende iagttagelse af de faglige og administrative principper som blandt andet beskrives i detaljer i EU's vejledning, forklarer han.
Han mener således ikke, at kontorchef Sara Westengaard Guldagger med nogen ret kan hævde, at en grundvandsforekomst kan anses for at have ringe kemisk tilstand, hvis andelen af overvågningspunkter i en grundvandsforekomst med overskridelse af kvalitetskravet for nitrat (50 mg/l) er over 20 procent.
- Der foretages således ikke en analyse af, om overvågningspunkterne er repræsentative eller ej, påpeger han.
EU kræver det
Ifølge Nikolaj Ludvigsen kan Miljøstyrelsen ikke snyde sig uden om denne analyse, når man arbejder med stikprøvedata.
- Både af grundvandsdirektivet og af EU's vejledning på området (Guidance Document no. 18), fremgår, at man skal sikre, at overvågningsdata er repræsentative, hvilket i øvrigt også må betragtes som værende helt basalt for enhver, der arbejder med et stikprøvebaseret datasæt, siger han.
Forkerte resultater
- I Landbrug & Fødevarer har vi gjort Miljøstyrelsen opmærksom på de problemer, det medfører, nemlig at flere grundvandsforekomster fejlagtigt karakteriseres som værende i ringe tilstand, siger Nikolaj Ludvigsen.
Han uddyber sin kritik med et par eksempler.
Eksempel 1
- En grundvandsforekomst ved Østjylland er karakteriseret ud fra seks boringer. GEUS har afgrænset grundvandsforekomsten til at udstrække sig fra terræn og ned til 35-40 meter under jordens overflade. Udbredelsen af grundvandet ses illustreret i figur 1.
- Af de seks boringer er de to boringer placeret inden for de øverste fem meter. Det siger sig selv, at der er noget helt galt når 33 procent af overvågningspunkterne benyttes ligeværdigt med de fire andre boringer til trods for at disse to boringer alene karakteriserer 4 procent af grundvandet. I øvrigt viser data at 82 procent af grundvandet i denne konkrete forekomst er reduceret. Som bekendt er reduceret grundvand nitratfri, da nitrat spontant omdannes. I henhold til 20 procent-kriteriet skulle grundvandsforekomsten aldrig være karakteriseret som ringe, fastslåer Nikolaj Ludvigsen.
Eksempel 2
- En grundvandsforekomst ved Frederikssund er omtrent 17.000 hektar i areal. 21 boringsindtag er anvendt til at karakterisere denne forekomst. På figur 2 fremgår den geografiske spredning på boringerne.
- Det bemærkes, at 11 af de 21 boringsindtag ligger sammenklumpet inden for få marker. Disse boringer er GRUMO-boringer. GRUMO-boringer har som primært formål at undersøge grundvandsforhold på udvalgte lokaliteter i detaljer. I princippet er det en god idé at lave nærstudier, så man kan blive klogere, men vi kan i L&F ikke bakke op om en risikobaseret tilgang, hvis man ukritisk benytter de samme boringer til at karakterisere grundvandsforekomsterne i henhold til vandrammedirektivet uden at vægte data på nogen måder. Det siger sig selv, at i eksemplet bør de 11 GRUMO-boringer vægtes mindre end de øvrige 10 boringer. Også her viser nyeste data fra GEUS, at 89 procent af forekomstens grundvand er reduceret og i henhold til 20 procent-kriteriet skulle grundvandsforekomsten aldrig være karakteriseret som ringe.
Skævt billede
De to eksempler viser ifølge Nikolaj Ludvigsen tydeligt, hvorledes en manglende vægtning af data giver et helt skævt billede af grundvandets tilstand.
- På lignende måde er vi stærkt skeptiske når man vælger at lade statslige overvågningsboringer overgå til "hvilende tilstand". Det kan være udmærket, at man ikke foretager dyre analyser, hvis man kan forudsige, at resultatet vil være 0 mg nitrat/l. Det kræver så bare at man i forhold til vandrammedirektivet medtager boringsresultatet "0 mg nitrat/l" i stedet for "ingen data".
Reel frygt
For landmænd er der ifølge Landbrug & Fødevarer en reel frygt for at røde markeringer på et kort i indberetninger til EU en dag vil blive til restriktioner i dyrkningen.
- Og det er derfor helt uforståeligt og uacceptabel, at man ikke gør sig mere umage ved Miljøstyrelsen i databehandlingen, siger han.
Nye boringer
Kontorchef Sara Westengaard Guldagger ved Miljøstyrelsen fremhæver i sit indlæg, at man ønsker at mindske usikkerhederne på opgørelserne ved blandt andet at etablere over 100 nye boringer på landsplan.
- Vi vil i L&F selvfølgelig gerne kvittere Miljøstyrelsen for, at man etablere flere boringer, så vi kan få et bedre baggrundsdatasæt, men nye boringer er ikke løsningen.
- Så længe Miljøstyrelsen ikke agter at behandle data statistisk korrekt er nye stikprøver underordnet. Vi mangler stadig, at Miljøstyrelsen tilkendegiver, at man vil følge vejledningen og afsætte ressourcer til en ordentlig databehandling, således at danske landmænd ikke risikere en regulering på tilfældigheder, siger Nikolaj Ludvigsen.
