Miljøstyrelsen har evaluerert pesticidafgiften, som i 2013 blev omlagt fra en værdiafgift til en afgift baseret på pesticidernes miljø-og sundhedsbelastning - den differentierede pesticidafgift.

Rapporten peger blandt andet på, at målsætningen om en pesticidbelastning på 1,96 som minimum skal nås. I 2016 er PBI for salgstal opgjort til 1,40, og målsætningen er således formelt opfyldt. PBI beregnet på forbrugstal er dog ikke reduceret i samme grad og er i 2016 opgjort til 2,2. Effekten af hamstringen i 2012 og 2013 er væsentligt aftaget, men der er fortsat væsentlige forskelle mellem salg og forbrug af bekæmpelsesmidler. PBI for salgstal forventes at stige i mindre grad, mens PBI for forbrugstal forventes at falde, indtil den fulde effekt af afgiftsomlægningen er opnået.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ligeledes fremgår det ,at ved afgiftsomlægningen var der en forventning om et fremtidigt afgiftsprovenu på ca. 650 mio. kr. årligt samlet for bekæmpelsesmidler (pesticider og biocider). For årene 2014-2017 er provenuet for bekæmpelsesmidler opgjort til gennemsnitligt ca. 520 mio. kr. I 2017 udgjorde provenuet ca. 530 mio. kr., hvilket bekræfter, at effekten af hamstringen er aftagende. Som supplement til reduktionsmålet på 40 procent blev det i Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 indføjet som et pejlemærke, at sundhedsbelastningen fra anvendelsen af de særligt problematiske stoffer (kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer) skulle reduceres med 40 procent ved udgangen af 2015 i forhold til belastningen i 2011. Sundhedsbelastningen fra de særligt problematiske stoffer var i 2016 faldet med 70 procent i forhold til sundhedsbelastningen i 2011. Tidligere godkendte stoffer, der var mistænkt for hormonforstyrrende egenskaber, er fra 2016 ikke længere godkendte og medfører derfor ingen belastning

Torben Hansen, der er formand for Sektorbestyrelsen for Planteproduktion hos Landbrug & Fødevarer siger til evalueringen:

- Landbruget har allerede reduceret pesticidbelastningen med mere end 50 pct. siden 2011. Det viser de seneste tal i bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2016. Det er primært sket ved, at landmændene har ændret deres valg af plantebeskyttelsesmidler, og det er rigtig flot og fortsætter.

- På den baggrund mener vi hos Landbrug & Fødevarer ikke, at der er nogen grund til at opretholde den konkurrenceforvridende pesticidafgift. Og vi mener også, at politikerne under alle omstændigheder bør lave en justering af afgiften, så de uheldige mekanismer i den nuværende afgiftsstruktur - for eksempel øget risiko for udvikling af resistens overfor de ofte brugte midler - bliver imødekommet, siger han.