Dagens ekstraordinære delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer er ifølge den fungerende formand resultatet af intern debat, som viser, at Landbrug & Fødevarer ikke været god nok til at kommunikere til medlemmerne, hvad organisationen egentlig har foretaget sig for at fremme den politiske indflydelse.

- Bestyrelsens beslutning om at holde ekstraordinært delegeretmøde kommer i kølvandet på den seneste tids interne debat i landbrugets egne rækker. Og det er vores håb og ønske, at der efter i dag ikke skal herske tvivl om, at vi alle sammen kæmper ihærdigt og indædt for det samme - nemlig gode og rimelige betingelser for vores erhverv, så vi fortsat kan bidrage til løsningen af mange af de udfordringer, fremtiden byder på for det danske samfund, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har i Landbrug og Fødevarer ikke været gode nok til at kommunikere til vores medlemmer, hvad vi egentlig har foretaget os for at fremme vores alle fælles sag politisk, siden der har hersket så stor tvivl om det i vores bagland. Og derfor ser vi frem til mødet i dag, hvor fælles fodslag om vores fælles sag er hovedbudskabet, siger Niels Jørgen Pedersen.

I løbet af mødet vil Fødevareminister Henrik Høegh, Miljøminister Karen Ellemann og en række andre folketingspolitikere gå i dialog med de delegerede om erhvervets løsningsforslag.