Den varslede brændeafgift vil både koste arbejdspladser, penge og give danske virksomheder flere tunge administrative byrder. Klimaet vil den heller ikke gavne. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor nu Christiansborg til hurtigt at tage afgiften op til kraftig revision.
L&F mener, at der er en alvorlig fare for, at det bliver klimaet, erhvervslivet og beskæftigelsen, der vil lide under afgiften. Brændeafgiften, eller den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, vil ifølge lovforslaget blive lagt på al biomasse. Udover en højere varmeregning til de danskere, der har fulgt politikernes råd om mere bæredygtighed og i dag fyrer med eksempelvis brænde, piller, halm eller får deres varme fra et fjernvarmeværk, vil brændeafgiften også betyde, at flere danskere står til at miste deres arbejde. Brændeafgiftens provenu vil i 2020 være på 2,6 mia. kroner.
- Både DR Penge og Berlingske Tidende har de seneste dage ført uigendriveligt bevis for, at Christiansborg er i gang med at træffe en af de tåbeligste beslutninger længe. Det ligner mest af alt en klassisk skatteopkrævning, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade.
Han opfordrer derfor Folketinget til at give lovforslaget et ekstra grundigt serviceeftersyn.
- Udover tabet af danske jobs vil brændeafgiften også påføre 3.000 danske virksomheder en stor mængde ekstra administrative byrder, når de skal dokumentere afgiften. Men danske forbrugere går heller ikke fri, når de for eksempel lader sig friste af billigere tysk brænde og piller til pillefyret. Her skal de nemlig selv efterfølgende regne ud, hvor meget brændeafgiften udgør og så selv sende pengene til staten, siger Søren Gade.
100.000 kroner ekstra
I de mest ekstreme tilfælde har Landbrug & Fødevarer regnet sig frem til, at brændeafgiften vil kunne ramme den enkelte landmand, der sælger halm, med helt op til 100.000 kr. om året.
- Der må være en smartere og mere retfærdig måde at opkræve penge på end at ramme folk, særligt i de hårdt trængte landdistrikter, der blot følger de råd, de i sin tid fik af politikerne om mere grøn omstilling. At en enkelt person kan risikere ekstraudgifter på helt op til 100.000 kr., er et af de værste eksempler på forskelsbehandling, jeg har hørt om, siger Søren Gade.
