Bare en oplysning Monalisa, jeg betaler 64.000 kr. årligt i ejendomsskat på en ejendom med 78 Ha, en omkostning som den tyske og polske landmand ikke har. Desuden skriver du, at man åbenbart har brug for pjækkedage, når man arbejder med møget selv, men den tyske eller polske arbejder kender ikke til det behov.

Og lønarbejderne i DK skal have alle mulige sygedage og pjækkedage betalt af arbejdsgiverne, lad os endelig få nogle flere tyskere og østarbejdere herop, så vi kan få noget effektivitet og kvalitet.

Og hvor finder du de 100 familier der skal drive de 100 brug?.  Hørte igår at der er kun 4% af de fremtidige huskøber der vil købe en landbrugsejendom. Mon ikke der allerede er nok på markedet for at dække det behov.

@Brian Haure

Det er rigtig at kapitalvindingsskatten er afskaffet. Men som enhver anden skat sfløst af en større. Avancebeskatningen blev indført den 19 maj 1993 og senere i 1997 med tilbagevirkende kraft forværret.

Bankerne er glade for at de har sikkerhed før skattevæsenet. 

Hvad med at forholde sig lidt kritisk overfor lensgreven ? Træhesten er vel afskaffet, så der er ikke noget at frygte. - Det er da en ynk at høre på det piveri fra en greve med en enorm egenkapital, som han har arvet og kun har betalt en beskeden arveafgift af.

1. Jeg har ikke bemærket, at landets største jordejere i nævneværdigt omfang har interesseret sig for at intensivere driften, og dermed få en bedre indtjening. - Det er vist ikke lige fra den kant, at vi skal forvente investeringer i fremtidens svine- og mælkeproduktion. Så længe jorddrotterne, der har arvet det hele, kan få bedriften til at rende rundt med planteavl alene, er der ingen grund til at have ondt af dem. - Planteavl er en driftsform, hvor det er uhyre enkelt at reducere omkst. Lønninger er ikke det store problem. I sandhedens navn skal det med, at der er investeret i en beskeden slagtekyllingeproduktion på Frijsenborg - meget beskeden i forhold til jordarealet. Mig bekendt er der ingen animalsk produktion på Wedellsborg.

2. Det er 100 pct. retfærdiggjort, at jordskatterne er, som de er. - For det første er det en notorisk kendsgerning, at det stort set er den eneste måde at få landbruget til at betale et lille bidrag til samfunds-motoren. Lønmodtagere betaler omkring 40 pct. i skat af deres produktionsapparat (hjerne, arme og ben). - Desuden er det meget væsentligt, at kapitalvindingsskatten ved salg, er afskaffet. Det betyder, at man stort set kan slippe for at betale skat af værditilvæksten - bortset fra genvundne afskrivninger. - At jordejerne skal betale jordskat (grundskyldspromille) af en mindre pris, end det De vil sælge jorden for, er der vel ikke noget at sige til. - Bortset fra kortere perioder ,1979-1984 og 2008-?, er jord og fast ejendom udenfor en enhver diskussion den sikreste og mest stabile investering.

3. Det kan da godt være, at lensgreven gerne vil bytte med sine kolleger i andre EU-lande. Nu er det sådan, at vort velfærdssystem er indrettet på en måde, så han ville komme af med en del større omkostninger - fordi deres skattesystem er indrettet på en anden måde. Det ved han også godt. Bare for at nævne et par eksempler: Tyske landmænd har slet ikke afskrivnings- og investeringsfradragsmuligheder på samme niveau som i DK. Selskabsskatten er højere end i DK. Landmænds skat ansættes desuden personligt. Derfor har de også et langt mere statisk og ufleksibelt landbrug. Bl.a. handles der meget lidt landbrugsjord.

Men hvis det er så galt, hvorfor sælger han så ikke og drager udenlands ? Det er der da en del som gør, og der kan så blive et par effektive produktionslandbrug ud af de mange ha.