Når Agromek åbner i slutningen af november, vil der være en del udstillere, som kan præsentere en endnu større stand end på den seneste Agromek i 2014.

Det gælder blandt andre den tyske producent af maskiner og redskaber til markbruget, Lemken, som har øget sit udstillingsareal med over 60 procent til 475 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi solgte flere maskiner direkte på Agromnek, og det plejer vi faktisk ikke at gøre.

- Nis Peter Albrechtsen, Lemken Skandinaiven

- Vi har valgt en større stand, fordi vi gerne vil kunne præsentere flere maskiner for de besøgende, siger salgschef Nis Peter Albrechtsen, Lemken Skandinaiven ApS, som betragter Agromek som et vigtigt udstillingsvindue for Lemken.

- Vi vil blandt andet præsentere en ny sprøjte. Når den er klappet ud er den 24 meter bred og den er seks meter lang. Vi vil også have plads til en ny, stor tallerkenharve. Så det sluger hurtigt nogle kvadratmeter.

Nis Peter Albrechtsen har selv været landmand i 25 år, og han besøgte dengang altid Agromek.

- Det hørte bare med. Derfor tænker jeg også meget på, hvad landmændene i dag forventer, når de kommer på Agromek. Der skal være noget at komme efter, og det prøver vi at efterkomme, siger Nis Peter Albrechtsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lemken havde en rigtig god Agromek i 2014.

- Vi solgte flere maskiner direkte på Agromnek, og det plejer vi faktisk ikke at gøre, for det er nogle gange en længere proces. Men man kan bliver overrasket, når man mindst venter det, siger Nis Peter Albrechtsen, der trækker på de 23 danske forhandlere, som skiftes til at være med til at servicere kunderne under Agromek.

Nu 440 udstillere

Lemken er en af de nu mere end 440 udstillere, der har tilmeldt sig Agromek.

- Der er ingen tvivl om, at alle udstillere vil gøre sig umage med at give en de besøgende en god oplevelse både med hensyn til inspiration og videndeling. Og det personlige møde er endnu vigtigere, når markedet er presset, siger Agromeks direktør Allan Pedersen.