De to salgschefer i Lely Turfcare DK A/S, Brian Kjær (tv.) og Lars Rævsager, ser frem til at præsentere TYM-traktorerne.

Lely udvider med traktorer

Golfspecialist opruster med et sydkoreansk traktormærke

ak  04.09.12 | 10:39

Lely Turfcare DK A/S har indgået i et samarbejde med Helms TMT-Centret A/S, som er importør af TYM traktorer og Peruzzo græsplejeudstyr.

Ifølge direktør hos Helms TMT-Centeret Kristian Helms vil samarbejdet give flere fordele for begge parter:

- Lely Turfcare er allerede solidt involveret i golfsektoren med det bedste produkt, Toro, hvorfor det er helt naturligt at få de bedste traktorer ud til kundegruppen. TYM var det hurtigste voksende mærke i USA i 2010 og passer ligesom Toro perfekt til golf. Det er et kvalitetsprodukt med nem vedligeholdelse, god komfort og rigtig betjeningsvenlig samt yderst fornuftig til prisen, siger Kristian Helms og fortsætter:

- I Lely Turfcare DK A/S får vi en partner, der kan hjælpe med udbredelsen inden for golf og samtidigt agere som lokal forhandler i Odense og område. Vi ser meget frem til samarbejdet, en såkaldt win-win situation for begge parter.

Konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt

Det sydkoreanske ingeniørfirma Tong Yang Moolsan producerer årligt mere end 10.000 TYM-traktorer for at imødekomme en stadig stigende efterspørgsel, hvilket direktør for Lely Turfcare DK, Carsten Brandt, glæder sig til at opfylde.

- Vi ser med spænding frem til at kunne præsentere TYM-traktorprogrammet til vores kunder. TYM-programmet komplimenterer vores kerneprodukter fra Toro helt perfekt, kvaliteten er i top, og prisen er meget konkurrencedygtig, hvilket er en forudsætning for succes på det danske marked, udtaler Carsten Brandt.

Han oplyser, at TYM-traktorerne kan opleves til DGA-messen den 19.-20. september, mens en demonstration og mere information kan bestilles ved at kontakte Lely Turfcare.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.