En helt ny og opdateret udgave af Lely Astronaut med modelbetegnelsen A5 er netop lanceret i forbindelse med Lelys fejring af virksomhedens 70 års fødselsdag.

Og nyheden kan allerede bestilles få dage efter lanceringen, og Lely lover, at de første robotter er klar til afsendelse fra fabrikken og installering hos europæiske mælkeproducenter over hele Europa fra juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

30 landmænd i syv lande har testet i alt 60 Astronaut A5 og har dermed skabt et erfaringsgrundlag på baggrund af omtrent to millioner malkninger.

Lely kalder den nye A5 for den nye milesten i udvikling af robotmalkning og fremhæver, at de aktuelle forbedringer bygger på de erfaringer, som Lely har opsamlet siden lanceringen af den første Astronaut tilbage i 1992.

Der er siden da installeret flere end 30.000 Lely Astronaut.

Lely fremhæver fem konkrete fordele ved den nye Astronaut A5.

1) Bedre ko-komfort

Artiklen fortsætter efter annoncen

2) Bedre økonomi

3) Lettere at anvende

4) Pålidelighed

5) Mere servicevenlig

Nu med helt ny robotarm

En af de væsentlige ændringer i forhold til tidligere modeller er en helt ny robotarm, som arbejder langt hurtigere og mere beslutsomt og dermed påsætter malkesættet langt hurtigere - ifølge Lely 30 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder også mindre energiforbrug. Lely nævner selv 20 procent lavere energiforbrug.

Lely fremhæver også brugervenligheden i kraft af et nyt, intuitivt brugerinterface med hurtig adgang til aloe vigtige funktioner.

Også driftssikkerheden er ifølge Lely højere på den nye A%, hvilket også bidrager til lavere driftsomkostninger.

- Vi forventer lang og problemfri drift af Astronaut A5, fremhævede Lely i forbindelse med lanceringen.

Lely Astronaut A5 er ifølge Lely endnu en vigtig innovation, som understøtter visionen om et fuldautomatiseret kvægbrug, hvor mælkeproducenten koncentrerer sin indsats om at håndtere afvigelser baseret på beslutningsstøttesystemer, der baseres på facts og realtids-data. Og desuden får robothjælp til alle ensidige, tilbagevendende manuelle arbejdsopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny Juno reducerer foderspild med 75 procent

En af de Lely-maskiner, som understøtter denne filosofi er Lely Juno, som siden lanceringen er solgt i flere end 8.000 eksemplarer over hele verden.

Ifølge Lely reducerer Lely Juno foderspildet med 75 procent, og også den har fået en opgradering i forbindelse med jubilæet.

En af forbedringerne er, at den så at sige kan løfte skørtet. Det betyder blandt andet, at den kan arbejde uden at forurene foderet og kan arbejde på stigninger på op til 15 procent.

En anden nyhed er, at den kan arbejde både med højre- og venstredrejning.

Og så kan den styres ved hjælp af en app, som ifølge Lely er intuitiv at styre fra eksempelvis en smartphone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og desuden er den udstyret med bluetooth, som kan gøre den i stand til at åbne døre og porte, så den samme Lely Juno kan passe flere staldafsnit eller stalde på den samme bedrift.