Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Leder: Mælken bør koste mere

Af Rasmus Dalsgaard - 15. mar. 2019 KL. 07:45

Chefredaktør Rasmus Dalsgaard bakker op om formand Kjartan Poulsens ønske højere afregningspriser.

Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, ønsker på vegne af sine medlemmer højere afregningspriser for mælk, og i et interview her i Maskinbladet gør han opmærksom på, at blot en enkelt øre på prisen betyder 20.000 kroner på bundlinjen for en typisk mælkeproducent.

Mælkeproducenternes ønske er forståeligt.Men det kan blive svært at efterkomme ønsket, for den altdominerende spiller på det danske marked, Arla, er presset på det internationale marked og har store udfordringer i nogle af de lande, som selskabet har forsøgt at gøre sig gældende i.

Storbritannien er nærmest et langt, sørgeligt kapitel, og det er svært at få øje på et positivt bidrag fra landet til de danske mælkeproducenter.

Brexit-usikkerheden har heller ikke gjort situationen nemmere. Og selvfølgelig var det svært at forudsige, at den britiske befolkning ville stemme landet ud af EU.

Men sådan er det med politiske overraskelser, og jo flere lande, man vil drive forretning i, og jo mere kompleks, forretningen bliver, jo større bliver den politiske betingede forretningsrisiko.

De danske andelshavere fylder efterhånden ikke så meget i det samlede ejerskab af den komplekse, multinationale virksomhed, som Arla er blevet til.

Det gør det også mere kompliceret at varetage de danske producenters interesser.

Situationen ser ifølge mælkeproducenternes formand ikke godt ud, fordi mange stadig har et stort økonomisk efterslæb efter finanskrisen, og afregningspriserne levner ikke mulighed for at fylde hullerne efter de store underskud.

Gældsbyrden tynger, og samtidig fortæller formanden, at landmænd oplever nedlæggelser af bedrifter og konkurser i deres nærområder, og ifølge formanden handles der stort set ikke kvægbrug på traditionelle, frivillige vilkår.

Dansk mælkeproduktion burde have alle forudsætninger for at stå stærkt i den internationale konkurrence. Effektiviteten er høj, staldsystemerne er effektive, og avlen bidrager med en løbende ydelsesfremgang.

Hvis prisen på mælken ikke kommer op, er der kun omkostningsreduktioner til at sikre et overskud, men spørgsmålet er, om der er meget mere at hente her.

Danske landmænd udsættes næsten kontinuerligt for nye politiske krav, som ikke umiddelbart kan forrente gælden. Det er et problem, når indtjeningen i forvejen er klemt, for som Kjartan Poulsen gør opmærksom på, så får alle nye krav flere bedrifter til at vælte.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame