Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lavthængende klimafrugter

Af Marianne Nørmark - 15. maj. 2019 KL. 14:48

Eleverne på Bygholm Landbrugsskole kommer med deres bud på konkrete klimatiltag lige til at plukke og føre ud i virkeligheden i landbruget.

Klimaet er i fokus blandt elever og studerende på Bygholm Landbrugsskole efter at Arla den 11. marts lancerede deres klimaudspil på Bygholm om en total klimaneutral mælkeproduktion i 2050.

Efter dagen med de store klimaudspil stod eleverne tilbage med spørgsmål om, hvordan de så rent praktisk kan bidrage til at nå det ambitiøse mål. Det er fint med klimastrategier, der sætter nogle ambitiøse mål, som skal være nået i 2030 og 2050. Men der er meget få konkrete anvisninger på fra Arlas og DCs side om, hvad man som landmand kan og skal gøre på sin bedrift, for at bidrage til, at erhvervet når målsætningerne.

rich-media-1
Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers talte på Bygholm Landbrugsskole 11. marts, hvor Arla præsenterede sin klimastrategi 2050. Arkivfoto: Marianne Nørmark.

Klimaet på mini-workshop

Mandag tog eleverne arbejdshandskerne på og fik formulereret nogle konkrete lavthængende klimatiltag, som nu blevet givet videre til Arla og Danish Crown.

- Mini-workshoppen viste os, at eleverne faktisk har et godt blik for, hvad der kan gøres. De efterfølgende oplæg gav dem ny indsigt gennem at høre, hvordan to landmænd griber det an, og hvordan Arla Foods og Danish Crown vil arbejde videre med at støtte landmændenes indsats, siger underviserne Jens Thaysen og Anders Højlund Nielsen, Bygholm Landbrugsskole.

rich-media-2
Disse fokuspunkter bliver nu sendt til Arla og DC som forslag til lavthængende klimafrugter, lige til at plukke for andelsselskaberne og landmændene for at nå målet om klimaneutralitet inden 2050.

Eleverne fik på workshoppen set, at det er en kompleks og fagligt udfordrende opgave at klimatilpasse fødevareproduktionen.

- Vi fik vist verden at unge danske landmænd er klar til at tage udfordringen op, siger underviserne.

Konstitueret forstander på Bygholm Landbrugsskole, Lotte Ibsen, er stolte af sine elever og deres engagement i klimadebatten.

- Vores elever er klar til at gå foran og sætte gang i nogle af de tiltag, der kan hjælpe med til, at landbruget når deres mål om CO2-neutrale produktioner, Lotte Ipsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame