Mandag den 8. september afholder Kopenhagen Fur sæsonens sidste auktion.

500 købere forventes at komme forbi auktionshuset i Glostrup, og heriblandt er flere nye kunder:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Antallet af købere er forventeligt for en september-auktion. Der er tale om to kundegrupper. Den ene søger at få klaret de sidste indkøb til deres regulære varer, inden sæsonen slutter. Den anden opsøger billigere lowgrades-skind, fordi de har kontakt til dygtige producenter, som har specialiseret sig i at arbejde med disse skind, siger bestyrelsesformand Tage Pedersen.

Blandt de 250 købere fra Kina og Hongkong, så vil 80 nye købere sætte sig til rette i auktionsalen fra næste uge.

- Disse nye, kinesiske købere kommer hertil, fordi vi har oplevet et fald i gennemsnitspriserne. Så får man automatisk adgang til en ny kundegruppe, siger Tage Pedersen.

4,9 millioner minkskind kommer under hammeren, mens auktionen står på.