Landbrugets samlede driftsresultat i 2017 forventes at ende med et overskud på mellem 5,8 og 6,8 milliarder kroner efter ejerløn. Det er en markant forbedring i forhold til underskuddet på 1,7 milliarder kroner i 2016. Resultatet er før forrentning af landmandens egenkapital.

Det viser en analyse af 962 landbrugsregnskaber, som Seges har gennemført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De positive regnskabsresultater er i tråd med forventningerne og kommer efter, at den seneste indkomst-prognose fra Seges har vurderet, at vi med de højere priser i 2017 efterfølgende oplever et naturligt fald, da produktionen er øget.

Regnskabsresultaterne for 2017 dækker over en stor spredning både mellem de enkelte bedrifter og mellem de forskellige driftsgrene. Den største fremgang er koncentreret hos mælke- og svineproducenterne, hvor driftsresultatet steg med 1,1-1,5 mio. kroner på en gennemsnitlig bedrift. Planteproducenterne oplevede også fremgang i 2017, men det skyldes primært, at dårligt vejr reducerede udbytterne i 2016.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges, forklarer det flotte resultat sidste år med høje priser på svinekød og mælk, høj produktivitetsvækst samt højere gødningsnormer fra fødevare- og landbrugspakken.

Gælden er nedbragt

De foreløbige resultater for 2017 viser endvidere, at landmændene i vid udstrækning har reduceret deres gæld. Således anslås heltidsbedrifternes samlede landbrugsrelaterede gæld på cirka 240 milliarder kroner at være nedbragt med 3-4 milliarder kroner

- Med de store prisfald på især mælk i de første måneder af 2018, kan sidste års gode resultater forekomme lysår væk. Prisfaldene gør dog sidste års gode resultater ekstra vigtige, for det gav mange landmænd mulighed for at afdrage på deres gæld og derved gøre bedriften mindre sårbar. Vi kan tilmed se, at det i vid udstrækning er den dyre bankgæld, der er blevet nedbragt, siger Klaus Kaiser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, udtrykker stor tilfredshed med de foreløbige resultater for 2017, der kommer efter nogle vanskelige år med lave priser på mælk og svinekød, og altså med forventet nedgang igen i det kommende år.

- Tallene viser, at landmændene har udvist stor ansvarlighed. Overskuddet er primært brugt til at nedbringe gæld og derved gøre bedrifterne mere robuste. Det er særlig vigtigt nu, hvor priserne er kommet ned på et lavere niveau, og det ikke længere er givet, at renterne forbliver historisk lave, siger Martin Merrild, der ud over landmændenes egen indsats fremhæver behovet for rammevilkår, som er på linje med vores konkurrenter.

- Det er afgørende, at vores konkurrenceevne ikke fortsat er markant svækket på grund af konkurrenceforvridende og væksthæmmende særregler, som for eksempel pesticidafgiften og beskatning af produktionsjord, siger Martin Merrild.