Laverda slutter samarbejde med Gallignani
Den italienske producent af mejetærskere Laverda forventer, at krisen synger på sidste vers. Virksomheden afvikler derfor sit samarbejde med Gallignani, der blandt andet laver ballepressere.
Laverda, der er 50 procent ejet af Agco og 50 procent af Argo, indledte samarbejdet med Gallignani i 2005. De to virksomheder er i fællesskab blevet enige om at fortsætte hver for sig.
- Vi forventer, at markedet vil bevæge sig ud af den krise, som har påvirket det de seneste år. Vi må derfor fokusere al vor energi på kernen af firmaet for at kunne yde vores kunder en hurtig og præcis service, forklarer Mario Scapin, generaldirektør i Laverda.
Laverda har planer om, at udvide udbuddet af maskiner fra fabrikken i Breganze, Italien.









Kommentarer
Indsend kommentar