Landmand måtte efterbetale 65.000 kroner til medhjælper
Fagforeningen 3F har rejst faglig sag mod en mælkeproducent, som ifølge 3F havde snydt en medhjælper for løn.
En ung, kvindelig, landbrugsmedhjælper blev sidste år ansat til at malke samt passe køer og kalve hos landmand Thorbjørn Thomsen. Han driver en gård nordvest for Frederikshavn med knap 450 køer.
Ifølge 3F havde Thorbjørn Thomsen tiltrådt overenskomsten for arbejde inden for landbruget - og dermed forpligtiget sig til at betale løn efter aftalen. Alligevel har arbejdsgiveren fast betalt en løn langt under overenskomsten - 17.000 kroner om måneden for 40 timers arbejde om ugen.
3f har rejst en faglig sag og indgået forlig med landmanden om efterbetaling af 65.000 kroner i løn til landbrugsmedhjælperen.
Gratis logi og opstaldning
Thorbjørn Thomsen havde imidlertid ikke mulighed for at dokumentere, at han havde lavet en helt anden lønaftale med medhjælperen.
Som en del af lønnen boede hun i et nyrenoveret stuehus uden husleje eller betaling for vand og varme. Desuden havde hun sin hest opstaldet, hvilket Thorbjørn Thomsen betalte samtlige udgifter til.
Gratis logi og opstaldning var en del af en mundtlig aftale, og mælkeproducenten kunne derfor ikke dokumentere det over for 3F.
- Da vi skulle forhandle med 3F, kom vi jo med et krav på husleje og opstaldning, men det var de fuldstændig ligeglade med. Jeg skulle bare betale. 3F har været iskold, siger Thorbjørn
Ud over de 65.000 kroner måtte Thorbjørn Thomsen også af med 12.000 kroner til en advokat, som tog med til København for at forhandle med 3F.
Strid om arbejdsskade
Samtidig har Thorbjørn Thomsen en klagesag kørende med samme medhjælper om en arbejdsskade.
- Den uge hun blev opsagt, meldte hun sig syg med en rygskade. Hun anmeldte det som en arbejdsskade, hvilket min forsikring skal dække. Men samme uge red hun rundt på sin hest, og i dag arbejder hun for en landmand med lige så mange køer som mig, hævder Thorbjørn Thomsen.
Han har nu indgivet en klage til Arbejdsskadestyrelsen.
Klassisk eksempel på, hvorfor mange løber sig en staver i livet, når de går fra at være selvstændig til at blive arbejdsgiver.
Og også et klassisk eksempel på, hvordan fagforeningerne har sejret sig ihjel.
Hvorfor er det kun arbejdsgiverens navn, som bliver tonet frem i artiklen? Jeg mener da, at arbejdstageren i mindst ligeså høj grad har krav på at blive udstillet her i mediet! Eller måske er det lige netop her, at man GERNE må forskelsbehandle?