Hvis man betaler kontingent til en organisation som Landbrug & Fødevarer, forventer de fleste landmænd, at Landbrug & Fødevarer følger de vedtægter der gælder for organisationen og varetager medlemmernes interesser, som beskrevet i disse.
De fleste landmænd forventer vel også, at de ordrebekræftelser, forsikringsordninger, hjemmesidereklamer, mails medvidere som deres lokale DLBR landbrugsrådgivningsvirksomheder markedsfører og underskriver sig med er gældende, med den ordlyd, de er skrevet. De fleste landmænd forventer også, at beskeder og mails fra de folkevalgte i Landbrug & Fødevareregi er gældende, med præcis den ordlyd, de er skrevet med. Men kan man regne med dette, spørger planteavler og svineproducent Kristian Søberg?
Kristian Søberg har selv forsøgt at få svar på dette i en mail med en serie af spørgsmål, som han meget gerne ville have svar på. Mailen var stilet til både administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, og samtlige medlemmer af primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, herunder formand Martin Merrild. Budskabet i mailen var klart. Kristian Søberg ville have svar på en række spørgsmål om Landbrug & Fødevarers rolle i forhold til landmændene.
Efter et stykke tid modtager Kristian Søberg et brev fra Martin Merrild, hvori formanden for Landbrug & Fødevarer forklarer, at han kort fortalt ikke ønsker yderligere dialog i samme gænge. Men han svarer ikke på de konkrete spørgsmål, hvilket frustrerer Kristian Søberg, som ellers mener, at spørgsmålene burde være nemme at svare på for de folkevalgte repræsentanter for Landbrug & Fødevarer. Gælder det der står på skrift- ja eller nej?
Kristian Søberg håber derfor nu at Maskinbladet kan få Landbrug & Fødevare til at svare på de ret simple spørgsmål og spørgsmål, som der efter Kristian Søberg`s mening slet ikke bør være tvivl om svaret på.
Sådan endte et sagsforløb, hvor Kristian Søberg føler, at han er blevet krænket og er uforstående over for hvad der foregår i Landbrug & Fødevarer.
- Man tror jo ikke det er Danmark det her- eller er det? Jeg føler, at alt hvad jeg har lært om og troet på om retssikkerhed, demokrati samt etik og moral er fuldstændigt trådt under fode, siger Kristian Søberg.
Tit spørger han også sig selv om det, han har oplevet i grunden er lovligt, men hvor får man svaret?
- Kan man bare sige til en landmand, at han burde kunne sige sig selv, at han ikke kan tage for gode varer, hvad de folkevalgte i Landbrug & Fødevare siger, men kun kan regne med, hvad de ansatte siger? Kan man bare sige om vedtægterne, at de ikke er skrevet som tiltænkt, og derfor ikke er gældende alligevel?
- Kan en DLBR Landbrugsrådgivningsvirksomhed bare sige, at man ikke har drevet advokatvirksomhed og kørt retssager, når man har reklameret med dette på sin hjemmeside?
- Er det virkelig lovligt, at en foderstofvirksomhed uden dokumentation kan pålægge en landmand, at have indgået kontrakter, og på dette grundlag endda kan kræve millionbeløb i erstatning for disse?- og hvordan er en landmand stillet, hvis han vil gøre det samme?
Det er nogle af de spørgsmål, som Kristian Søberg står tilbage med i et sagsforløb, der startede med, at det daværende Aarhusegnes Andel ikke ville overholde en sojaskrå kontrakt på de aftalte betingelser. En kontrakt der ifølge Kristian Søberg var underskrevet og indgået som normalt.
Aarhusegnens Andel ville efterfølgende ikke overholde en indgået foderkontrakt og ville ikke udlevere Kristian Søberg`s oplagte korn under påstand om, at der skulle være indgået nogle såkaldte Future kontrakter. Kontrakter der ifølge Kristian Søberg ikke har været indgået, ikke har været fremsendt, ikke har været opført på noget kontoudtog og ikke har været underskrevet af nogen af parterne.
Anklage mod advokat
Kristian Søberg tabte sagen. Først i byretten og siden ved Vestre Landsret blev afgørelsen, at Kristian Søberg blev dømt til at betale i alt cirka 2,7 millioner kroner.
Forløbet i forbindelse med retssagerne fik tidligere formand for Landbrug & Fødevarers samhandelsudvalg, Niels Rasmussen, til at sige, at sagen var ført med løst krudt af dårlige advokater.
Efter sagens afgørelse mener Kristian Søberg, at LMO`s advokat som rådgivningsselskabet LMO har henvist ham til, og som førte sagen, ikke har gjort sit arbejde ordentligt, og derfor ønsker han at søge regres hos advokaten, der repræsenterede ham i sagen.
Samhandelsudvalget
Med opbakning fra Landboforeningen Kronjylland bliver sagen indbragt for Samhandelsudvalget med daværende formand Niels Rasmussen i spidsen. Her ligger sagen stille i cirka halvandet år, før udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer er, at sagen ikke kan blive behandlet i Samhandelsudvalget. Dette selv om Kristian Søberg gentagne gange var blevet stillet sagsbehandling i udsigt.
Da der gives afslag her, bliver sagen derfor sendt til Responsumudvalget for at finde en løsning på sagen, men også her afviser Landbrug & Fødevarer at behandle sagen.
- De mener ikke, at en advokat kan være dækket af Responsumforsikringssystemet, selv om den pågældende advokat ellers har skrevet under på ,at han er dækket af en sum på to millioner kroner i dette system. De hævder, at fordi advokaten ikke er ansat i LMO, så kan der ikke føres en sag. Dette selv om der stod LMO på ordrebekræftelsen og den pågældende advokat havde skrevet under på denne. Sagen stopper bare der. De nægter at sagsbehandle den yderligere, siger Kristian Søberg.
Ingen svar
Herefter sker der ikke mere i sagen. Og efter et stykke tid, beslutter Kristian Søberg at skrive den føromtalte mail med spørgsmål stilet til Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, som Landbrug & Fødevarer nægter at svare på.
- For mig og se er det et problem for os landmænd, at Landbrug & Fødevarer vægter hensynet til de virksomheder, som også er en del af Landbrug & Fødevarer og organisationen selv langt højere end en landmand. Det er i hvert fald den opfattelse, jeg sidder tilbage med. Hvor skal vi så få hjælp?, siger Kristian Søberg.
