Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landmand investerer i IT virksomhed

Af esu - 6. jan. 2017 KL. 12:43

Landmand Michael Bundgaard investerer i Farmtech Innovation ApS.

Michael Bundgaard, Klitgaard Agro A/S i Vendsyssel, har i december 2016 investeret i tech-virksomheden Farmtech Innovation ApS, der ejer landIT ApS og Farmtech Software ApS. Farmtech Innovation ApS er stiftet af Ivan Baadsgaard, der fortsat har majoriteten i Farmtech Innovation ApS.

LandIT udvikler IT-løsninger til landbrugets følgeindustri i Nord og Østeuropa og laver IT-løsninger til blandt andet Vestjyllands Andel, LVK, Danish Agro, Boehringer Ingelheim, Vilomix, Vilofarm og andre virksomheder i samme sektor. landIT har kontorer i Agro Business Park i Foulum og i København.

Farmtech Software står bag det cloudbaserede lagerstyringssystem grainIT, som giver landmænd mulighed for at få overblik over deres lagre. Via en app, der har integration til en række leverandører, er der mulighed for automatisk at få overført data til lagerstyringen. Eksempelvis kan der opkobles til foderanlægget, således at lagerbeholdning også kan nedskrives automatisk.

Begge virksomheder arbejder med og er specialister i enorme mængder data (Big Data) med relation til landbruget. Big Data øger produktiviteten i fødevaresektoren, herunder primærproduktionen i landbruget både i DK og globalt og er derfor en afgørende faktor for fremtidens vækst og lønsomhed i denne sektor

Michael Bundgaard siger om investeringen:

- Jeg har enormt meget respekt for det Ivan har lavet de sidste 15 år, og det vil jeg godt være med til at videreudvikle. Han har lavet nogle rigtigt spændende og nytænkende IT-løsninger både for kunder og i eget regi, og den innovation vil jeg gerne bidrage til. Teknologi er fremtiden for landbruget og han har en meget innovativ tilgang til dette, som jeg godt vil bakke op om. Især det cloudbaserede lagerstyringssystem grainIT, hvor data er omdrejningspunktet, er et af de bedste bud på, hvordan teknologi kan være med til at løfte landbruget, siger Michael Bundgaard og fortsætter:

- Det at være med i en teknologi-virksomhed er helt nyt for mig, men der er kæmpe muligheder i det og det glæder jeg mig til at være en del af. Herudover tror jeg også, at vi kan bruge nogle af de tanker, der ligger bag teknologien, i vores landbrugsvirksomhed Klitgaard Agro A/S. Min rolle i relation til Ivans arbejde vil fremadrettet være sparring, opfølgning og afrapportering. Og selvfølgelig kan jeg give Ivan nogle gode inputs fra primærlandbruget, som gør, at hans team kan lave endnu bedre løsninger fremadrettet - og så kan det jo være, der dukker endnu flere innovative forretningsmuligheder op gennem vores samarbejde.

Ivan Baadsgaard siger om Michaels investering:

- Jeg glæder mig rigtigt meget til fortsat at udvikle virksomheden og få et endnu mere stabilt grundlag som virksomhed. Der er nogle store virksomheder, der har vist os rigtigt meget tillid, ved at lade os arbejde for dem - og for dem er det vigtigt også i det fremadrettede samarbejde, at vi er en god, sund og stabil virksomhed. Michael bliver en god partner at have til at fastholde fokus og opfølgning - også når vi nu går i gang med at skalere forretningen. Derudover tror jeg det er vigtigt for os, når vi nu arbejder med landbruget, at vi har gode relationer dertil, siger Ivan Baadsgaard.

Ivan Baadsgaard startede i sin tid også FarmerDating, der nu kører på 13. år og har haft mere end 350.000 brugere.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame