Flemming Christensen har mistet tilliden til rådgivningssystemet i Danmark.

Det er konklusionen efter en sag, hvor Flemming Christensen sætter spørgsmålstegn ved uvildigheden af den rådgivning, han har fået. Men tilbage til Flemming Christensens kritik senere i historien. Først skruer vi tiden tilbage til 2004.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flemming Christen driver - dengang som nu - et økologisk fritidslandbrug. Det har han gjort de sidste 20 år ud fra en grundholdning om, at det burde kunne lykkes at drive landbrug på sunde økologiske værdier. Og det er gået ganske godt gennem årene for Flemming Christensen, som ud over landbruget ejer og driver et byggefirma og en række udlejningsejendomme i København.

En dag taler han med sin økologirådgiver hos Gefion, Henning Hervik, som han har samarbejdet med i al den tid han har drevet fritidslandbruget. Flemming Christensen lufter tanken om at starte en økologisk svineproduktion.

- Jeg kunne godt se potentialet i at starte en økologisk svineproduktion. Som økolog er økologisk gylle ikke det nemmeste at få fingrene i, og samtidig kunne jeg se nogle fordele i at kunne producere en del af foderet til svinene på mine marker selv. Så på det tidspunkt legede jeg bare med tanken, forklarer Flemming Christensen.

- I 2004 drøftede jeg tanken med Henning Hervik og en økonomikonsulent fra landboforeningen, men droppede sagen på grund at min manglede viden om pasning af grise. Det ville betyde, at der skulle ansættes en driftsleder, og det var vi ikke interesserede i på det tidspunkt, siger Flemming Christensen.

I 2012 skete der noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg blev ringet op af Henning Hervik. Hans-Jacob Kjøller, økonomirådgiver i Gefion, forespurgte blandt sine kolleger, om der var en, som havde kontakt til én, som kunne interesseret i at overtage en økologisk besætning, siger Flemming Christensen.

Som sagt, så gjort. Flemming Christensen kontaktede først sælger, og dernæst Hans-Jacob Kjøller for at høre nærmere. Og ganske rigtigt. Hans-Jacob Kjøller havde kontakten til en økologisk svineproducent. Endda en bedrift, som lå cirka 10 minutters kørsel fra Flemming Christensens gård. Og efter et par møder, var Flemming Christensen ret interesseret.

- Det hele så jo godt og fornuftigt ud. Vi fandt frem til en løsning, som kunne passe alle parter, og satte processen i gang, siger Flemming Christensen.

Løsningen blev, at Flemming Christensen skulle købe svinebesætningen for 1,4 millioner kroner og lade den hidtidige ejer blive som driftsleder. For, som Flemming Christensen siger, så har han ikke forstand på at passe grise.

- Det var aldrig på tale, at jeg skulle passe grisene. Det ville ikke give mening, for jeg er ikke uddannet landmand og har ingen forstand på den del af det. Men da den tidligere ejer var villig til at blive som driftsleder, så kunne det jo godt hænge sammen, siger Flemming Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke i topgear

På købstidspunktet var bedriften ikke i fulde omdrejninger. Forklaringen, som Flemming Christensen fik, var, at svinene havde fået noget dårligt foder, som betød at der skulle investeres i omkring 50 nye søer for at få bedriften på fode igen. Ellers var alt som det skulle være. Udskiftningen af søerne var foretaget, finansieret af banken.

- Jeg fik at vide af Hans-Jacob Kjøller, at der havde været en mindre udfordring, som ville betyde, at svineproduktionen ville opleve en mindre nedgang. Men ellers var alt som det skulle være. Og det troede jeg jo selvfølgelig på, siger Flemming Christensen.

Flemming Christensen indgik aftalen med den nu tidligere ejer. Han overtog svinebesætningen for en sum på 1,4 millioner kroner, og samtidig fortsatte den tidligere ejer som driftsleder med ansvar for at passe svinene. Og så begyndte problemerne for alvor for Flemming Christensen.

- Det gik helt af helvede til. Vores grise døde jo til højre og venstre. De blev ikke passet ordentligt, og efter et par måneder blev det klart for os, at der var noget helt galt, siger Flemming Christensen.

Det blev hurtigt klart, at hvis besætningen skulle på fode, så skulle der større investeringer til. Derfor købte Flemming Christensen - i samråd med rådgiverne fra Gefion - hele gården for at kunne udbygge og udvikle besætningen. 11 millioner kroner kostede bygningerne Flemming Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men lige lidt hjalp det. Svinene trivedes ikke, og selvom Flemming Christensen skiftede driftsleder, dyrlæge og brugte store summer på at forbedre farehytter og staldene, var der ikke rigtigt noget der hjalp. Det var først da han kom i kontakt med LMOs svinerådgiver Ole Lund, at der skete noget nyt.

- Vi havde prøvet alt. Uden succes. Vi var nået så langt, så vi sad og diskuterede om vi skulle lukke bedriften ned og starte helt forfra, eller om vi skulle sætte flere skibe i søen, forklarer Flemming Christensen.

Ved et tilfælde viser Flemming Christensens nye driftsleder LMOs svinerådgiver den seneste dyrlægerapport og så står det hele pludselig lysende klart.

- Han spærrede øjnene noget op, da han så rapporten. Det første han sagde, var, at det var slut med at overveje nye tiltag. Besætningen skulle saneres. Den var smittet med en alvorlig lungesygdom, så der var ikke andet at gøre, siger Flemming Christensen.

Det kom som et chok for Flemming Christensen. Kort efter episoden fandt han nemlig ud af, at lungesygdommen havde været kendt og dokumenteret helt tilbage i 2011. Året før Flemming Christensen overtog besætningen. Men det var der ingen, der havde oplyst ham om. Kort sagt. Alle involverede i ejendommen vidste, at besætningen havde en uhelbredelig lungesygdom. Undtagen Flemming Christensen. Og det får Flemming Christensen til at sætte spørgsmålstegn ved den rådgivning, han modtog i forbindelse med købet af svinebesætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den dyrlægerapport, jeg kom i besiddelse af, som var fra 2011 viste helt tydeligt at problematikken med lungesygdommen havde været der før 2012, hvor jeg overtog besætningen. Den blev jeg bare ikke oplyst om, selvom Hans-Jacob Kjøller har haft kendskab til problematikken som økonomisk rådgiver for den tidligere ejer. Han sad ved bordenden til de møder, hvor de planlagde indsatsen mod lungesygdommen med deltagelse af dyrlæge, sælger, svinekonsulent og banken. Det synes jeg er dybt problematisk, siger Flemming Christensen og uddyber:

- Jeg har jo reelt købt katten i sækken, selvom Gefion, som rådgav mig i sagen, har vidst alt om den sygdom.

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Gefion har jo både rådgivet mig og sælger i denne sammenhæng. Så hvordan kan jeg vide, at mine interesser er blevet varetaget 100 procent i den sammenhæng? Hvordan kan jeg være sikker på, at det ikke er sælgerens interesser, rådgiverne har arbejdet for? Svaret er enkelt. Det kan jeg ikke. Og det er lige præcis det, der er problemet med det rådgivningssystem, vi som landmænd har i dag, siger Flemming Christensen.

Endte i retten

Den problematik forsøgte Flemming Christensen at få løst ved at lægge sag an mod Gefion og Hans-Jacob Kjøller for at have rådgivet ham dårligt i forhold til både handlen med svinebesætningen og efterfølgende gården.

Ifølge Flemming Christensen har Gefion kendt til alle sagens forhold, og derfor kunne have givet ham mulighed for at tage en beslutning på et mere oplyst grundlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I bagklogskabens klare lys er konklusionen, at Hans-Jacob Kjøller bevidst har tilbageholdt vigtige opklysninger omkring besætningens lungesygdom for at få mig til at købe besætningen. Og samtidig har han haft kendskab til, at sælger, såfremt der ikke fandtes en løsning ville gå konkurs, siger Flemming Christensen.

For Flemming Christensen var der kun én mulighed for at få styr på sagen.

- På baggrund af ovennævnte anlagde jeg sag mod Gefion, Hans-Jacob Kjøller om rådgiveransvar. Under sagen udtalte flere vidner, at de havde kendskab til lungesygdommen i 2011. Endvidere udtalte et vidne, at Hans-Jacob Kjøller havde fortalt, at de nu havde fundet guldgåsen der kunne redde sælger. På trods af det, blev sagen tabt, da retten ikke fandt det bevist, at der forelå et rådgiveransvar, siger Flemming Christensen.

Flemming Christensen undrer sig over manglen på erindring blandt vidnerne.

- Specielt var det bemærkelsesværdigt, at Hans-Jacob Kjøller, samt medarbejderen fra sælgerens bank, Merkur, tilsyneladende led af hukommelsestab, da min advokat udspurgte dem. På den måde fik de jo en fordel ud af det, som de ikke havde fået, hvis de havde ageret professionelt og undersøgt sagerne og forberedt sig ordentligt, siger Flemming Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på rådgiver

I dag er Flemming Christensen kommet videre.

Svineproduktionen er i fuld gang på den nye ejendom. Driftslederen er den samme, men i dag arbejder han sammen med en anden lokal svineproducent, som ejer produktionen. Han har tre år tilbage af en fem-årig lejekontrakt.. Derfor anser Flemming Christensen sagen for at være et lukket kapitel. Men han står stadig tilbage med en fornemmelse af, at rådgivningsfirmaerne har for mange kasketter på i deres daglige kontakt med landmændene.

- Jeg kommer der tit og kan høre, at der slet ikke er de samme problemer i dag, og de har en rigtigt fornuftig produktion i dag, siger Flemming Christensen.

- For mig er det vigtigt, at få sat fokus på landborådgivningens rolle. Der vil hele tiden opstå problematiske situationer, så længe landborådgivningsfirmaerne bliver ved med at repræsentere både købere og sælgere af ejendomme og bedrifter. Og det sker desværre alt for ofte. Derfor mener jeg ikke, at man kan bruge deres rådgivning til noget som helst. Som landmand skal man i hvert fald være bevidst om, hvilken rådgivning og hvilke interesser, der bliver varetaget af det enkelte selskab. Det var jeg ikke.Når det ender i retten, bliver det til juridiske spidsfindigheder. Det bliver juristeri i stedet for fornuft. Og så står man endnu dårligere som landmand. Det er simpelthen ikke iorden, siger Flemming Christensen.