Da landmand og svineproducent Søren Rauff Hansen købte sin første traktor med autostyring, havde han næppe den fulde ide af, hvor meget han ville komme til at bruge systemet. I dag, snart 10 år senere, er flere systemer kommet til på Bonderupgaard, og autostyring er blevet en naturlig del af at køre traktor – ja, faktisk er det nærmest uundværligt, mener Søren Rauff Hansen.

- Vi fik den første Fendt-traktor i Danmark, der var udstyret med autostyring. Det var tilbage i 2002, og vi har den stadig. Det samme gælder autostyringen af mærket Ag Leader, der har en nøjagtighed på to til fem centimeter. Det er svært at undvære, når man først er blevet vant til at køre med det. Vi kan jo nærmest ikke køre lige mere uden autostyring, fortæller Søren Rauff Hansen med et smil, mens han sidder ved køkkenbordet med en kop kaffe efter morgenens tur i stalden ved grisene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Rauff Hansen driver sammenlagt godt 700 hektar med reduceret jordbearbejdning. Selvom ploven stadig står i maskinhuset og kommer frem på særlige problemjorder, har Søren Rauff Hansen stor fokus på at komme rettidigt ud med sprøjten for at nedkæmpe ukrudt og spildfrø.

- Vi sprøjter blandt andet med en halv til en hel liter glyphosat, inden vi sår, og det var egentlig årsagen til, at vi fik det første sæt autostyring.

- Vi havde lidt svært ved at vurdere afstanden, når vi sprøjtede på bar jord. Det var ikke altid lige let at se, hvor stort et overlap, vi nu havde. Så med autostyring havde vi en forventning om, at vi nok kunne spare lidt på kemien, og at sprøjtearbejdet ville være lidt lettere for chaufføren, uddyber Søren Rauff Hansen.

16 meter bredere med autostyring

Begge dele kom til at holde stik, og da Fendt-traktoren kom foran såsættet, fandt Søren Rauff Hansen for alvor ud af, hvor meget der var at hente ved at lade GPS-signaler styre traktorens position.

- Som landmand er man nok ofte lidt tilbøjelig til at overlappe lidt med såmaskinen. Der må helst ikke være striber i marken, for det ser ikke godt ud, og derfor er man på den sikre side ved at lade såmaskinen overlappe en smule.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi vidste ikke, at vi overlappede så meget. Vi kørte på et stykke på 40 hektar på cirka 500 meter i bredden med en kile, og her kunne vi se, at vi uden autostyring i princippet har overlappet med sammenlagt 16 meter i bredden fordelt over markens bredde. Og det er jo bare den ene mark. Så kunne vi gange op med vores andre marker - og foruden såsæden gange op med kemi, gødning og jordbearbejdning. Med andre ord var der altså mulighed for at spare både mange områder, forklarer Søren Rauff Hansen.

Forskellige mærker endnu ikke et problem

Derfor købte Søren Rauff Hansen i 2007 yderligere et sæt RTK-autostyring af mærket Ag Leader/Autofarm, som forhandles af Datalogisk i Danmark. To traktorer, en Fendt 933 og Fendt 818, deles om sættet, idet det ifølge Søren Rauff Hansen kan skiftes rundt i løbet af fem minutter. Det eneste, der skal flyttes, er skærmen i kabinen og antennen på taget.

- Vi fandt jo ud af, at vi kunne bruge autostyringen til en helt masse opgaver, så det eneste rigtige var at købe et sæt autostyring mere.

- I dag bruger vi autostyring til gyllekørsel, såning, sprøjtning, jordbearbejdning, når vi giver handelsgødning, og selv når vi tromler eller kører med en brakpudser, kobler vi autostyringen til, fremhæver Søren Rauff Hansen.

Til 2011 fik han en ny Fendt-mejetærsker. Den er også udstyret med autostyring, men i modsætning til de andre maskiner er den udstyret med autostyring fra Topcon, der er samarbejdspartner med Agco på området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var en demo-maskine, som allerede var udstyret med Topcons system. Derfor beholdt vi det, men vi har da snakket meget om, at det måske skulle have været Ag Leader/Autofarm, så vi har de samme systemer i alle maskiner.

- Indtil videre giver det nu ikke nogle problemer, for vi har som sådan ikke lavet markkort for alle marker og gemt dem i alle de forskellige terminaler. Derfor behøver systemerne ikke at snakke sammen. Vi bruger først og fremmest autostyringen med de fordele, det giver i forbindelse med styringen af traktoren, forklarer Søren Rauff Hansen, der dog håber på, at mærkerne kan snakke sammen, hvis det en dag bliver aktuelt.

Selvkørende sprøjte med autostyring

Og det kan der meget vel snart blive brug for. Søren Rauff Hansen har til 2012 købt en selvkørende sprøjte, ligeledes med Ag Leader/Autofarm autostyring. Den blænder automatisk dyserne af i enderne og ved kiler for at undgå overlap. Alt sammen takket været gps-signaler. Men specielt ved sprøjten er, at den er udstyret med Yaras N-sensor.

- For at N-sensoren skal virke efter hensigten, bliver vi nødt til at få lagt alle marker ind i vores systemer, så den ved, hvilken mark den kører på fra gang til gang. Disse data skal vi gerne kunne tildele gødning efter, og kunne man på en måde koble udbyttekort ind over for at give yderligere data, ville det være godt.

- Hvis ikke Topcon og Ag Leader/Autofarm kan snakke sammen, er alternativet, at vi ikke bruger udbyttekort fra mejetærskeren, men blot bruger Topcon-autostyringen til at holde retningen med, mens vi lader alle Ag Leader/Autofarm-terminalerne arbejde sammen. Systemet på sprøjten er nemlig også fra Ag Leader/Autofarm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I første omgang har vi meldt os i en erfa-gruppen med fem-syv medlemmer, der alle har en Yara N-sensor. Det forventer vi, der kommer en masse spændende ud af, siger Søren Rauff Hansen.

Udvikling hjælper landmænd

Med sine forholdsvis mange år med autostyring kan han se, hvordan udviklingen af systemerne har taget fart. Systemerne kan mere og fungerer bedre.

- I forhold til vores ældste sæt autostyring, så har de nyere sæt lettere ved at holde sig i kontakt med satellitterne. På Fendt 920'eren med den gamle autostyring kan vi køre i flere timer, men så pludselig tabe signalet nu og da. Og kommer vi tæt på træer og andre høje elementer, er autostyringen også hurtigere til at tabe signal - og der går lidt tid, inden det kommer igen.

- Med de nyere modeller kommer signalet hurtigere, når vi starter op, og der skal mere til, inden vi taber det. Sker det, så kommer det hurtigt tilbage, vurderer Søren Rauff Hansen.

Samme mening deles af sønnen Rasmus Rauff Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle gange kan vi køre en hel dag, og når det så bliver mørkt, så falder signalet ud på det ældste sæt autostyring. Det er selvfølgelig knapt så heldigt. De problemer har vi ikke på de nyere sæt, vurderer Rasmus Rauff Hansen.

De er dog begge enige om, at autostyringerne fra Datalogisk virker godt.

- Alderen taget i betragtning på det første sæt autostyring, så er vi rigtig godt tilfredse med løsningerne fra Datalogisk, mener far og søn.

- Vi har en del kuperet terræn, og der kompenserer systemet selv for hældningen. Det fungerer på den måde, at vi blot taster ind, hvor mange meter, der er fra traktor til redskab, og så overstyrer traktoren på skråninger med sidehæld, så den undviger fra sit normale kørespor, men så såmaskinen holder sig i det rigtige spor, forklarer Rasmus Rauff Hansen.

De vil begge være kede af at undvære de mange fordele som autostyring giver. Og ingen af dem har fortrudt købet - selv ikke efter 10 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Foruden besparelser i kemi og andre ting, så er vi da også mere effektive, når vi kører i marken. Vi udnytter maskiner og redskaber fuldt ud, og vi skal ikke sidde og koncentrere os om at kigge efter markør-streger, når vi sår, men vi kan holde øje med andre relevante ting i stedet for. Det er helt sikkert et stort plus ved at have autostyring, siger Søren Rauff Hansen.

Markplan for Bonderupgaard 2012

Vårbyg                                           190 ha

Vinterhvede                                   179 ha

Vinterraps                                     157 ha

Majs til modenhed               68 ha

Artiklen fortsætter efter annoncen

Triticale                                           50 ha

Ingen afgrøde                                   29 ha

Energipil                                          12 ha

Græs til slæt                                    16 ha

Udtaget                                            10 ha

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt                                                711 ha