Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landmand betaler for rottebekæmpelse på flad mark

Af JOF - 15. jul. 2019 KL. 13:58

En landmand fra Norddjurs Kommune undrer sig over, at den kommunale rottebekæmpelse kan stige med 162 procent henover fire år samtidig med, at han betaler for bekæmpelse på bygningsløse grunde.

Da Sten Bilde først i det nye år gennemgik sine vanlige opkrævninger, var der noget, der undrede ham. Ikke nok med at den kommunale rottebekæmpelse er steget med 162 procent henover fire år, så skal han også betale rottebekæmpelse på bygningsløse ejendomme, skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

- Det er slet ikke fordi, jeg vil slippe for at betale, selvom jeg har privat rottebekæmpelse og ikke har haft brug for kommunens. Det er mere princippet i det. Jeg undrer mig bare over, at gebyret kan stige så meget på så kort tid, og så synes jeg, det er uretfærdigt, at jeg betaler til rottebekæmpelse på en flad mark, understreger Sten Bilde, som er indehaver af otte landbrugsejendomme, hvoraf tre af dem er bygningsløse.

Sten Bilde kontakter derfor sin landboforening, Djursland Landboforening, da han gerne vil have undersøgt, om kommunen har ret til at kræve et så stort gebyr, og om gebyret svarer til deres reelle udgifter.

Svaret fra myndighederne

Chefkonsulent fra Djursland Landboforening, Hans-Henrik Dalsgaard, kontakter i første omgang Miljøstyrelsen på vegne af Sten Bilde. Her bliver der spurgt, om kommunen har ubegrænset ret til at hæve gebyret på rottebekæmpelse, om gebyret må overstige kommunens faktiske udgifter til bekæmpelsen, og om der forefindes kontrol på området.

I Miljøstyrelsens svar fremgår det, at gebyret skal dække kommunens omkostninger til rottebekæmpelse, og såfremt kommunens omkostninger stiger, vil gebyret således også blive hævet. Da gebyret opkræves som en andel af ejendomsværdien, betaler alle ejendomme i en kommune ikke lige meget for rottebekæmpelsen. Samtidig føres der tilsyn på området. Efter svaret fra Miljøstyrelsen sender landboforeningen de selv samme spørgsmål til Ankestyrelsen. Også her kommer man frem til samme konklusion. Desuden ønsker Ankestyrelsen ikke at rejse en tilsynssag.

- Her er der ganske enkelt tale om et gebyr - en omkostning, som er pålagt landbruget, reguleret af grundskyldens størrelse. Omkostningen er altså ikke pålagt der, hvor problemet egentligt er. Vi har ikke endeligt besluttet, om vi vil løfte sagen politisk, lyder det fra Hans-Henrik Dalsgaard.

Sten Bilde accepterer svaret fra myndighederne, selvom han fortsat synes, at situationen er urimelig, skriver Djursland Landboforening i pressemeddelelsen.

- Det er der jo ikke noget at gøre ved, men jeg undrer mig stadig over, hvorfor jeg skal betale for rottebekæmpelse på et stort areal fremfor der, hvor der er bygninger, og rotteproblemet i virkeligheden er.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame