Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landmænd viser igen stor interesse for naturpleje

Af boa - 11. jun. 2018 KL. 10:59

Danske landmænd har i år søgt om støtte til naturpleje på et samlet område på størrelse med Møn.

Danske landmænd viser igen i år stor interesse for at udføre naturpleje med græssende dyr eller høslæt. I alt har landmænd søgt om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 199,6 mio. kr., svarende til pleje af værdifuld natur på cirka 20.500 hektar i 2018.

Plejen sikrer biodiversiteten ved at holde områderne lysåbne til gavn for mange planter, fugle og insekter.

- Nogle typer natur passer ikke sig selv og skal hjælpes på vej af græssende dyr eller slåning, hvis vi vil sikre mangfoldigheden og biodiversiteten. Jeg er derfor glad for, at danske landmænd viser så stor opbakning til at lave naturpleje, og at vi kan imødekomme alle ansøgninger, siger vicedirektør Jacob Nielsen fra Landbrugsstyrelsen.

Alle ansøgninger imødekommes

Interessen for at lave naturpleje har været større end forventet, og budgettet lød oprindeligt på 180 mio. kr. til pleje af græs- og naturarealer i 2018. Men Miljø- og Fødevareministeriet har sikret, at alle landmænd, der lever op til betingelserne for at få tilskud til naturpleje, får det.

Tilskuddet til pleje af græs- og naturarealer løber over en femårig periode, hvor landmænd forpligter sig til enten at lade dyr afgræsse arealet eller tage høslæt.

Ordningen pleje af græs- og naturarealer er medfinansieret af EU's landdistriktsprogram.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame