Tal fra Realkreditinstitutterne viser, at 62 procent af landbrugets realkreditlån i 2011 var afdragsfrie lån.

Landmænd under nyt økonomisk pres

Mange landmænds afdragsfrie lån udløber de nærmeste år. Landmændene har afdragsfrie lån for 169 milliarder kroner.

Claus Worup  19.10.12 | 12:25

Landbruget står igen overfor en økonomisk udfordring. I løbet af de kommende år skal mange landmænd nemlig til at betale afdrag på deres lån. Det skriver DR Nyheder, som citerer direktøren for den nyåbnede Landbrugets finansierings Bank, Jesper Lyhne.

- Der er en del af landbrugets realkreditlån, der er afdragsfrie og har været det i otte-ni år, og når perioden for afdragsfrihed er 10 år, betyder det, at den udløber indenfor de næste par år. I den forbindelse må vi forvente, at kreditforeningerne vil kræve, at der nu kommer afdrag, siger Jesper Lyhne til DR, som også oplyser, at tal fra Realkreditinstitutterne viser at 62 procent af landbrugets realkreditlån i 2011 var afdragsfrie lån - det svarer til lån for knap 169 milliarder kroner.

I løbet af de næste fem år vil der hvert år være en stigende andel af disse lån der udløber, og landmændene vil altså ifølge DR skulle til lommerne.

Håb om indtjening

Jesper Lyhne vurderer, at det særligt kommer til at ramme de bønder, der også nu har det sværest - nemlig dem der har køer eller grise og har investeret i store staldanlæg.

- Finansieringen af jord, som jo ikke slides, kan man godt forsvare at have afdragsfrie lån til, men i det øjeblik, at kreditforeningerne finansierer meget store produktionsanlæg, må man tage højde for, at der er slitage og værdiforringelse på anlæggene, og der derfor skal afdrages på lånet.

Landbrugets Finanseringsbank, som er startet af Finansiel Stabilitet, Landbrug og Fødevarer såvel som den finansielle sektor, har cirka to milliarder kroner, som den kan bruge til at hjælpe dygtige, men kriseramte landmænd.

Det er et lille beløb set i forhold til gældsudfordringerne, og derfor vil yderligere problemer som følge af ophøret af afdragsfriheden også kunne betyde at den finansielle sektor kan komme til at skyde flere penge i Landbrugets Finansieringsbank.

På positivsiden er der dog udsigt til, at priserne på mælk og svin stiger – og at indtjeningen kan blive lidt bedre.

Ellers er der kun en ting at håbe på, at vi får nogle prisstigninger, der kan kompensere for de her udfordringer, og at vi ved at bruge Landbrugets Finansieringsbank kan medvirke til at vi får stoppet den negative spiral, siger Jesper Lyhne til DR.

Relaterede artikler