Selvom mange landmænd har færdiggjort klima- og dyrevelfærdsvenlige staldbygninger, må mange se langt efter de støttekroner fra EU, der er mærket til projekter, som skal være med til at forbedre dyrevelfærd og styrke miljø- og klimaindsatsen, skriver Viborg Folkeblad.

I en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen fremgår det, at styrelsen 1. januar sad med udbetalingsanmodninger for 289,1 millioner kroner, som ventede på at blive udbetalt til landmænd. Styrelsen lover, at sagerne er løst til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lang række sager fra specielt 2015 og 2016 har hobet sig op hos Landbrugsstyrelsen, der skal udbetale pengene til landmændene. Også selvom landmændene har meldt projekterne færdige og bedt om at få penge udbetalt, skriver Viborg Folkeblad.