Landbrug skal også være et redskab til naturfremme, mener en række økologiske landmænd. Det er baggrunden for projektet Effektiv Naturfremme, som går ud på at give noget af agerjorden tilbage til naturen for at opnå gensidig effekt. Det skriver Økologisk Landsforening.

Som led i projektet har i alt fem landmænd taget jord ud af produktion og etableret insektvold, vildtstribe og barjordsstribe. Tiltagene fremmer leveforholdene for agerlandets dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan høre mere om tiltaget, når Økologisk Landsforening afholder naturvandring den 8.juli hos planteavler Jakob Kjærgård, Fastrupvej 30, 7400 Herning, klokken 19.00-20.30.

Børge Østergaard fra Heden&Fjorden, planteavlskonsulent med speciale i natur og vildt, fortæller om etablering, regler og støtte til naturfremmende tiltag.