Kønt ser det ud, medgiver Søren Christensen. Den tiltagende vegetation kan dog give oversvømmelser. Foto: Anita Corpas.

Landmænd forvirrede over stævning

Der er stor forvirring blandt de vestjyske landmænd om, hvad Landbrug & Fødevarers stævning af staten går ud på. Kritik af kommunikationen til landmændene.

mbk  18.06.12 | 10:34

Landboformanden i Vestjysk Landboforening bliver i disse dage kimet ned. For på onsdag udløber fristen for at anlægge sag mod staten. Imidlertid er der kæmpe forvirring om, hvad sagsanlægget handler om.

Efter at brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har anlagt sag mod staten på vegne af fire landmænd - har der spredt sig den opfattelse, at sagsanlægget handler om de meget omstridte randzoner.

- Der er mange, der tror, at det er nu, de skal se på deres randszoner, men det er det ikke, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening på foreningens hjemmeside; vjl.dk.

Han har i den seneste tid modtaget mange opkald fra frustrerede kolleger, der er bange for at komme i klemme i randzone-krigen.

- Det er dybt forvirrende, og det er opstået stor usikkerhed om, hvad det er, der skal klages over, siger landboformanden og medgiver, at informationerne fra myndighederne og fra egen branche har været meget mangelfulde.

Sag om vedligehold af vandløb

Imidlertid handler søgsmålet mod staten om ”indsats for ændret vedligehold og restaurering” i forhold til vandplanerne, forklarer Tove Urup Madsen, teamleder i natur og miljø i Vestjysk Landboforening.

- Og altså ikke om randzoner og kravet om yderligere efterafgrøder, understreger hun.

- Endnu har vi kun et vejledende randzonekort, der er fyldt med fejl. Loven træder i kraft til september, og Fødevareministeren har lovet os nyt kortmateriale her i juli. Først når vi har dem, kan vi forholde os til randzoner, pointerer Tove Urup Madsen.

Mindre grødeskæring 

Lige nu handler det altså om, hvorvidt de nye restriktioner om at mindske beskæringen af vegetation omkring vandløb - i faglig tale kaldet grødeskæring - skal skade markerne.

Nogle landmænd frygter, at vandet ikke længere kan flyde frit i vandløbene, når de ikke må grødeskære så ofte og dermed skabe oversvømmelse på markerne.

- De landmænd der tror på, deres marker bliver ødelagt, kan overveje at anlægge sag mod staten. I så fald skal det ske inden onsdag, forklarer Søren Christensen.

Han opfordrer kollegerne til at fotodokumentere markerne, inden loven sætter ind.

- Det vil være et godt bevismateriale, påpeger han. 

Relaterede artikler